Lauderdale Mestre

Mesterregalia: udstyrelse efter grad og ritual

At blive mester ændrer, hvad man bærer i logen. Forklædet skifter form, snoren får en anden farve, et smykke markerer graden. Denne kategori samler 18 referencer til denne fase: mesterforklæder og snore for funktionærer, hvide handsker, logens smykker, seglringe, manchetknapper, pin’er, slips, hætter og ceremonielle sværd. Hvert stykke varieres efter det ritual, der praktiseres, da et AASR-mesterforklæde ikke ligner et Fransk Ritual-mesterforklæde.

Forklædet og snoren efter det praktiserede ritual

Ved Det Gamle og Accepterede Skotske Ritual genkendes mesterforklædet på sin røde kant på lyseblå baggrund og sine tre roser, arv fra de blå grader kodificeret fra 1804. Det Traditionelle Franske Ritual påbyder en mere afdæmpet mørkeblå liste uden rose, med kvadrat og passer broderet i midten. Det Rectificerede Skotske System, grundlagt af Jean-Baptiste Willermoz i 1778, forbinder grønt med sine dekorer til blå loger og følger et farvekodeks, der er forskelligt fra klassiske skotske ritualer. I Memphis-Misraïm varierer forklædets polykromi efter den nåede grad, et system arvet fra fusionen af de to ritualer i 1899. At kontrollere sin orden og sit arbejdsloge før bestilling undgår den mest hyppige fejl: at bestille et forklæde af det forkerte ritual.

Logens smykker, seglringe og manchetknapper

Mestersmykket, båret på snoren eller som vedhæng, genoptager kvadrat og passer sammenflettet, i sølvfarvet metal eller guldplet efter budget. Den graverede seglring med tre prikker forlænger dette symbol uden for logen, båret dagligt uden at tiltrække en profans opmærksomhed. De matchende manchetknapper gør det muligt at fuldende et byoutfit med samme diskrethed, nyttigt for en bror, som modtager denne gave ved avancement til mestregraden.

Hvide handsker og hætter: påklædningskoden i regalia

De hvide bomuldshandsker, universalstørrelse, forbliver obligatoriske i næsten alle ritualerne i blå loge, fra Groussier Fransk Ritual fra Grand Orient de France til Emulationsritualet, kodificeret i London i 1816. Hætten varierer mere: hat for den ærværdige og funktionærer i loger af fransk tradition, toque eller filt efter lokale skikke. En mester, der skifter loge eller besøger en loge af et andet ritual, har stor gavn af at kontrollere disse skikke før ritualet, ellers bemærkes det lille påklædningsdetalje straks.

Hvad der adskiller et funktionærs forklæde fra et enkelt mesterforklæde

• Funktionærens forklæde bærer desuden smykket svarende til funktionen (kasserer, sekretær, mester osv.)
• Baandkæden ledsager forklædet til embedsfunktioner, aldrig til en mester uden embede
• Farven på frynser og lister signalerer ritualet, ikke graden selv

Sværd, pin’er og gaver til en nyligt ophøjet mester

Det ceremonielle sværd tjener tempelvagtene og receptionsritualerne, i stål med skede, at vælge efter længden foreskrevet af logens ritual. Pin’en og det diskrete slips gør det muligt at vise sin tilhørighed uden for ritualet, et personligt valg snarere end en ritualistisk forpligtelse. Til en gave ved ophøjelse til mestregraden markerer en seglring eller et logens smykke begivenheden bedre end et generisk tilbehør, da det ledsager broren langt ud over initiationens aften.

Hyppigt stillede spørgsmål