Symbolikken bag frimurerhandsker

Pia Poulsen
Med over femten års erfaring i frimureriske smykker, forklæder og regalier kender hun håndværket og traditionerne til bunds og videreformidler dem med stolthed.

Oprindelsen af symbolske handsker i frimureriet

I en tidligere artikel har vi allerede berørt oprindelsen af de symbolske handsker, der bæres i frimureriet. Lad os dog genopfriske de vigtigste elementer. Det er ubestrideligt, at handsker har en operativ oprindelse: Selv i dag kræver mange erhverv, herunder byggebranchen, brug af beskyttelseshandsker. Formålet med handsker er naturligvis først og fremmest at beskytte bærerens hænder. Beskyttelse mod slag og sår, men også mod varme materialer, giftige stoffer eller infektioner. Det ville føre for vidt at opremse alle de erhverv, hvor brug af handsker er obligatorisk af rent praktiske årsager, som intet har med symbolik at gøre.

Det er dog ikke sikkert, at handsker havde en symbolsk betydning for de gamle bygmestre, som det er tilfældet i frimureriet i dag. Selvom værktøj, som arbejdere og mestre brugte, er detaljeret afbildet i middelalderlige illustrationer og illuminerede manuskripter, gælder det samme ikke for handsker, som ofte slet ikke optræder. Betyder det, at handsker, der var udbredte i andre korporationer (lav, ridderordener, kirken, hoffet…), ikke blev betragtet som et kendetegn for frimurere? Eller havde de tværtimod en så dyb symbolsk betydning, at man foretrak ikke at vise dem frem? Det får vi sandsynligvis aldrig vished om.

Betydningen af hvide handsker for frimurere

Den rituelle brug af symbolske handsker i frimureriet kan spores tilbage til England mod slutningen af det 17. århundrede. Den første omtale findes i “The Natural History of Staffordshire”, udgivet i 1686 af Robert Plot, naturforsker, kurator for Ashmolean Museum i Oxford og ven af Elias Ashmole, en fremtrædende frimurer, som visse forfattere fejlagtigt udpeger som skaberen af det spekulative frimureri. Ifølge Plots beskrivelse gav den kommende frimurer hver tilstedeværende broder et par handsker før sin optagelse, samt et par til dennes hustru, og han betalte for en forfriskning, der blev indtaget før ceremonien. Denne skik bekræftes af katekismus-skriftet “A Mason’s Examination” fra 1723, med den forskel, at den nye lærling udover de to par handsker også gav hvert logemedlem et læderforklæde. Denne bestemmelse optræder også i Andersons forfatninger fra 1723, kapitel 7, men her nævnes kvindehandsker ikke. En anden katekismus, “The Mystery of Free-Masonry” (1730), fortæller os, at frimurerens beklædning består af et forklæde og handsker. Men på dette tidspunkt nævnes farven på handskerne ikke. Man kan antage, at de var hvide, men dette præciseres først i Samuel Pritchards “Masonry Dissected” (1730). Det er ved mestergraden, at denne berømte afsløring fortæller os, at de 15 mestre, der blev sendt ud for at lede efter Hirams legeme, modtog hvide handsker og forklæder af Salomon.

For at lære mere, læs vores komplette guide til frimurerhandsker.

De første rituelle anvendelser af frimurerhandsker (1686–1730)

Symbolikken bag handsker i det engelske frimureri

Vi kender ikke den symbolske betydning, som handsker kunne have i det gamle engelske spekulative frimureri, men det står klart, at for Storlogen i London i 1717 (sandsynligvis 1721) blev handskernes hvidhed et tegn på uskyld i forbindelse med legenden om mordet på Hiram.

Butik tilbyder et komplet udvalg af frimurerhandsker i hvid, farvet og læder. Se kollektionen.

De engelske ritualer er forblevet tro mod denne skik på en måde, der kan overraske mange kontinentale frimurere. I det engelske frimureri er brugen af frimurerhandsker obligatorisk i Storlogen, men ikke i de enkelte loger. Og handsker er som udgangspunkt forbeholdt mestre. Lærlinge og svende kan bære hvide handsker, hvis logen har besluttet det, men det er ikke obligatorisk. De officielle engelske ritualer er i øvrigt klare på dette punkt: Ved sin optagelse modtager den nye lærling kun et hvidt forklæde, hvis farve naturligvis symboliserer uskyld og renhed, men der nævnes intet om overrækkelse af handsker.

I det engelske frimureri ser brugen af hvide handsker altså kun ud til at have én symbolsk betydning: De repræsenterer uskylden hos de mestre, der drog ud for at lede efter Hiram, og betyder, at alle mestre (og potentielt alle frimurere) er uskyldige i dette mord.

Symbolikken bag handsker i det franske frimureri

Handskernes plads er meget anderledes i det kontinentale frimureri, især det franske. Helt fra de ældste kendte frimurer-manuskripter på fransk (Berne-manuskriptet og Luquet-manuskriptet fra 1740’erne) er de franske ritualer enige: Ved afslutningen af optagelsesceremonien modtager den nye lærling ikke kun et forklæde, men også hvide handsker til sig selv samt et par mere, beregnet til den kvinde, han holder mest af. Hvad angår hans egne handsker, forklares deres hvidhed ved at opfordre ham til “aldrig at dyppe sine hænder i lastens mudrede vande”. Hvad angår kvindehandskerne, retfærdiggøres de som en hyldest til kvinderne, som ikke kan optages blandt frimurerne, men som ikke desto mindre æres af dem.

Vi er her langt fra de engelske skikke. Handskernes hvidhed forbliver naturligvis et tegn på uskyld og renhed, men det bliver en simpel moralsk opfordring af generel karakter uden forbindelse til legenden om Hiram. Hvad angår kvindehandskerne, er der tale om en kuriøs rest af den gamle engelske skik, hvor den nye lærling gav handsker til logens medlemmer og deres hustruer. Det kan meget vel være et tegn på en typisk fransk galanteri, men det har ingen frimurer-symbolsk dimension.

Udviklingen af handskernes rolle i det 18. århundrede

Frimureriet begyndte at sprede sig i Frankrig i 1725, og denne nye tilgang til frimurerhandsker er dokumenteret fra 1740’erne. Hvorfor en sådan ændring på så kort tid? Det er sandsynligt, at handskerne blev fremhævet af franske frimurere på samme måde, som de adopterede brugen af hat og sværd i logen: Det var ydre tegn på adel, og de franske frimurere ønskede ved at bære dem alle at bekræfte den lighed, der skulle herske imellem dem. Men handsker var også et tilbehør for gejstligheden og blev højtideligt overrakt til biskoppen ved hans indvielse. Det er ikke overraskende at se dette tilbehør overtaget af det franske frimureri, hvoraf en stor del i det 18. århundrede var præget af mystiske tendenser.

En mystisk og operativ dimension

Det er uden tvivl fra denne mystiske atmosfære, at handskerne i det franske og mere generelt europæiske frimureri har fået en aura, som man kunne kalde magisk. Fra at være et symbolsk objekt er handskerne ofte blevet rituelle objekter i ordets mest magiske og operative forstand. Således kunne Jules Boucher skrive (“La symbolique maçonnique”, Dervy, 1948, s. 313): “Man ved med sikkerhed, at en reel magnetisme udgår fra fingerspidserne, og de hvidklædte hænder kan kun lade en transformeret og gavnlig magnetisme slippe igennem.” Man må værdsætte dette “man ved med sikkerhed” og venligt undlade at spørge forfatteren, hvordan handsker, oftest af bomuld, kan “filtrere” magnetisme!