Retfærdighed og frimureri

Retfærdighed som moralsk dyd

Frimureriet ønsker at tilbyde sine medlemmer en vej til moralsk og åndelig forædling gennem udøvelsen af sine indvielsesritualer. Retfærdighed er derfor en af dets konstante bekymringer. I de fleste grader finder man ofte opfordringer til at praktisere dyd og handle i overensstemmelse med moralen, men visse grader nævner eksplicit retfærdighed.

Blandt de symbolske grader er det kun den Rektificerede Skotske Ritus, der gør retfærdighed til et eksplicit tema i indvielsesceremonien. Efter at have modtaget Lyset opdager den nye Lærling ordet Retfærdighed, samtidig med at Brødrenes klinger rettes mod ham. Den Ærværdige forklarer ham derefter, at en frimurer altid skal følge Retfærdighedens vej, og at sværdene, der peger mod ham, blot er et billede på den anger, der ville ramme ham, hvis han svigtede denne pligt. Men denne Retfærdigheds strenghed mildnes af Barmhjertighed, som præsenteres for neofytten, mens han opfordres til mådehold, når han dømmer sine medmennesker. Ved at forene Barmhjertighed med Retfærdighed knytter den Rektificerede Skotske Ritus sig til betydningen af det hebraiske ord Tsedakah, som betyder både retfærdighed og velvilje.

Også inden for de symbolske grader optræder retfærdighed i åbningsritualet for Misraïm-ritussen (kaldet Venedig-ritussen fra 1788) og den Gamle Orientalske Memphis-ritus, men her er den knyttet til Sandheden. Templet, hvor frimurerne arbejder, kaldes Sandhedens og Retfærdighedens Tempel, hvor begge begreber henviser til den mytologiske figur Maât, som i frimureriet symboliseres ved Vinkelmålet.

Det er i højgraderne, at temaet om retfærdighed oftest behandles. Det er centralt i de valgte grader, også kaldet hævngrader (9., 10. og 11. grad i Den Gamle og Anerkendte Skotske Ritus, Den Franske Ritus’ Hemmelige Valgte osv.): Disse grader beretter om missionen for de valgte mestre, der skal forfølge Hirams mordere og straffe dem for deres forbrydelse. Frimurere i disse grader opfordres til at hæve sig over hævntørsten for at opdage Retfærdigheden.

Retfærdighed er også et dominerende tema i Kadosh, højgraderne i den Gamle og Anerkendte Skotske Ritus, som også er en valgt grad. Baggrundstæppet for denne grad er Tempelridderordenens tragiske afslutning, og Kadosh-ridderen opfordres til at forsvare retfærdigheden mod enhver form for undertrykkelse.

Butik samler værker dedikeret til frimurerisk etik og filosofi. Se samlingen.

Den 7. grad i Den Gamle og Anerkendte Skotske Ritus præsenterer os for et andet aspekt af retfærdighed. Dens titel er Provost og Dommer, og gradens legende fortæller os, at Salomon, for at genoprette orden og retfærdighed blandt templets arbejdere, indsatte Harodim-klassen, som var vogtere af den Gyldne Nøgle, der åbnede skrinnet med Hirams hjerte. Denne grad bekræfter nødvendigheden af retfærdighed i frimurernes fællesskab og forbinder den symbolsk med de egenskaber, Hiram besad.

Det er i samme ånd, at retfærdighed optræder i 31. grad i Den Gamle og Anerkendte Skotske Ritus, Storinspektør Inkvisitor Kommandør. Denne administrative grad har til opgave “at våge over, at ingen Broder […] afviger fra de pligter, der er pålagt ham; at forhindre overtrædelser af frimureriets love; og endelig at arbejde for at undertrykke misbrug” (Instruktion for 31. grad). Adgangskoden til denne grad er i øvrigt Retfærdighed, hvortil der svares Billighed.

Ved at minde os om, at nogle har til opgave at sikre retfærdighed blandt frimurere, fører 7. og 31. grad i Den Gamle og Anerkendte Skotske Ritus os naturligt til at tale om frimurerisk retfærdighed fra et helt konkret synspunkt.

Frimurerisk retfærdighed

Medmindre man forfalder til naivitet, var frimureriet nødt til at etablere en form for intern retfærdighed, ligesom enhver anden organiseret gruppe. Før dannelsen af Storlogen i London i 1717 (eller mere sandsynligt 1721) var logerne uafhængige og løste disciplinære spørgsmål internt. De kunne derfor sanktionere et medlem eller endda ekskludere ham uden at ty til en ekstern autoritet.

Med fremkomsten af Storlogen blev logens interne retfærdighed bevaret, men med mulighed for appel til de kvartalsvise provinsforsamlinger eller Storlogens årlige forsamling. Ligeledes, hvis en voldgift ikke kunne findes inden for logen, kunne sagen bringes for den kvartalsvise forsamling eller den årlige Storloge, og en ad hoc-kommission blev derefter nedsat. Men ingen permanent instans legemliggjorde den frimureriske retfærdighed.

Denne type meget enkle procedure, som svarer til den pragmatiske og væsentligt retspraksis-orienterede karakter af angelsaksisk ret, blev vedtaget af de Storloger, der blev dannet i Europa i det 18. århundrede. Men ret hurtigt viste det sig utilfredsstillende i lande med latinsk kultur, såsom Frankrig, hvor retten af romersk oprindelse er meget mere bindende og stiv.

I Frankrig fastslog Grand Orient de France for eksempel i 1773, at tvister ville høre under Paris-kammeret eller provinskammere (afhængigt af den geografiske placering af de berørte loger), og at økonomiske tvister ville blive behandlet af det administrative kammer. I begge tilfælde fungerede Stormesterens råd som appel- eller kassationsinstans. Men alle disse instanser havde desuden til opgave at lede Grand Orient og havde ingen eksklusiv dømmende funktion.

I 1805 og senere i 1826 blev systemet præciseret, idet man definerede kategorier af lovovertrædelser og foreslog forskellige procedurer, hvis Brødre uden for Grand Orient var involveret. Men der blev ikke oprettet nogen permanent instans, da appelmulighederne forblev de forskellige kamre i Ordenen.

Fra 1854 blev en frimurerisk dømmende magt, adskilt fra den lovgivende og udøvende magt, indført, og i 1884 blev grundlaget lagt for det fire-trins system, der stadig er i brug inden for Grand Orient de France: Familierådet i logen, den Regionale Broderlige Jury, Appeljuryen og endelig det Øverste Kammer for Frimurerisk Retfærdighed, der fungerer som kassationsdomstol. Det ville være trættende at detaljere hele systemet, som i dag optager den ottende bog i Grand Orient de Frances reglement med ikke mindre end ti titler og fyrre artikler. Men man kan konstatere, at dette system, som svarer til fransk juridisk tradition, uden tvivl er det mest komplekse, som frimurerordener har kunnet frembringe.

Relaterede produkter

Kategorier

Frimureri ornamenter (forklæder, bånd, gürler)Ordensbånd & smykkerGaver under €20Forklæder & pakkerSmykkerLogesmykker