Pierre Brossolette frimurer

Pierre Brossolette før krigen

Pierre Brossolette blev født i Paris den 23. juni 1903. Hans far, Léon, var skoleinspektør i Paris, og hans mor, Jeanne, var datter af Francisque Vial, som senere blev generalinspektør for det offentlige skolevæsen i 1919 og direktør for ungdomsuddannelser i 1924. I et sådant miljø blev akademiske studier naturligvis højt værdsat; selv Pierres to søstre blev agrégées (indehavere af det højeste franske undervisningsdiplom), hvilket dengang var sjældent for kvinder. Pierre blev nummer et på sin årgang på École Normale Supérieure i 1922 og nummer to ved agrégation-eksamenen i historie og geografi. Efter at have gennemført sin militære grunduddannelse under studierne, aftjente han sin værnepligt og blev udnævnt til reserve-sekondløjtnant i 1925.

I 1926 giftede han sig med Gilberte Bruel (1905-2004), som i 1946 blev Frankrigs første kvindelige senator. De fik to børn, Anne og Claude. Claude, officielt kendt som Claude Pierre-Brossolette (1928-2017), var generalsekretær for præsidentembedet mellem 1974 og 1976 og senere bankmand.

Pierre Brossolette og Gilberte Bruels forlovelse

Pierre Brossolette kastede sig derefter over journalistikken og skrev for adskillige venstreorienterede aviser. Han blev også medlem af Menneskerettighedsligaen og Den Internationale Liga mod Antisemitisme. Den 22. januar 1927 (eller 23. april, afhængigt af kilderne) blev han optaget i logen Émile Zola under Grande Loge de France, hvorefter han fortsatte i de høje grader af REAA (Den Gamle og Anerkendte Skotske Ritus) i Suprême Conseil de France. I 1937 blev han tilknyttet logen L’Aurore Sociale i Troyes under Grand Orient de France. Han var en meget flittig frimurer frem til krigens udbrud.

Fra 1929 engagerede han sig aktivt i politik ved at melde sig ind i SFIO (Section Française de l’Internationale Ouvrière, som senere blev hovedbestanddelen af Socialistpartiet grundlagt i 1969). Han stillede op til parlamentsvalget i 1936 under Folkefrontens banner, men blev ikke valgt. Selvom han startede som pacifist, ændrede han holdning i lyset af det nazistiske regimes krigsliderlige ambitioner. Han kritiserede åbent München-aftalen fra 1938, og i januar 1939 blev han fyret fra Radio PTT.

Pierre Brossolette under krigen

I 1939 blev Pierre Brossolette mobiliseret med rang af løjtnant og senere forfremmet til kaptajn. Under den tyske offensiv i 1940 sikrede han, at hans enhed kunne trække sig tilbage i god orden og med alt udstyr, hvilket indbragte ham et Croix de Guerre (krigskors).

Allerede i vinteren 1940-1941 sluttede han sig til Musée de l’Homme-netværket, en af de første organiserede modstandsbevægelser i den besatte zone. Derefter var han med til at skabe to andre netværk, Libération-Nord og Organisation Civile et Militaire (OCM). Sammen med sin hustru købte han en boghandel i Paris, der fungerede som postkasse og mødested for modstandsbevægelsen.

Natten mellem den 27. og 28. april 1942 fløj Brossolette hemmeligt til London for at mødes med general de Gaulle som repræsentant for modstandsbevægelsen. Han medbragte værdifuld information til det Frie Frankrig. Han bad om at vende tilbage til Frankrig for at vinde forskellige politiske personligheder for sagen. Det lykkedes ham at bringe to SFIO-politikere til London, men også, mere overraskende, Charles Vallin (1903-1948), en tidligere maurrassist og medlem af den katolske højrefløj, som oprindeligt havde støttet Vichy-regimet. Det var sammen, at Brossolette og Vallin officielt indtrådte i de Frie Franske Styrker den 29. september 1942.

Falsk identitetskort tilhørende Pierre Brossolette

I samarbejde med oberst Passy (André Dewavrin, 1911-1998, leder af efterretningstjenesten for det Frie Frankrig) blev Brossolette bindeleddet mellem modstandsbevægelsen i den nordlige zone og London, på samme måde som Jean Moulin (1899-1943) varetog denne rolle for den sydlige zone.

Efter at være blevet nedkastet i Frankrig for anden gang den 27. januar 1943, lykkedes det Brossolette – ikke uden besvær – at samle modstandsbevægelserne i Nordzonen under CCZN (Comité de Coordination Zone Nord). Dette udvalg, der blev grundlagt den 26. marts 1943, var et vigtigt skridt mod foreningen af alle modstandsbevægelser i nord og syd under Det Nationale Modstandsråd (CNR), som blev dannet af Jean Moulin den 27. maj 1943.

Tilbage i London var Brossolette den 18. juni 1943 en af talerne ved årsdagen for “Appel du 18 juin” i Albert Hall. Den 13. august sluttede han sig til de Gaulle i Algier, hvorfra han drog ud på sin sidste mission i Frankrig. Hans opgave var at reorganisere modstandsbevægelsen, der var ramt af interne problemer.

Arrestationen og Pierre Brossolettes død

Det var ved afslutningen af denne sidste mission, at Brossolette – efter flere mislykkede forsøg på evakuering – blev arresteret af den tyske hær på den bretonske kyst i februar 1944. Han blev fængslet i Kommandantur i Rennes, før han blev identificeret af SD (Sicherheitsdienst, SS’ efterretningstjeneste) den 16. marts 1944. Brossolette blev derefter overført til Gestapos hovedkvarter i Paris sammen med Émile Bollaert (1890-1978), en anden modstandsleder, der blev arresteret sammen med ham.

De to mænd blev tortureret i to dage, og den 22. marts 1944, da en vagt var uopmærksom, kastede Brossolette sig ud af vinduet. Han blev alvorligt kvæstet og transporteret til Salpêtrière-hospitalet, hvor han døde omkring kl. 22. Han havde intet sagt, og det eneste navn, han havde afsløret for sine bødler, var hans eget. Han blev kremeret den 24. marts 1944, og hans aske blev placeret på Père Lachaise-kirkegården i Paris.

Man kan ikke lade være med at drage paralleller mellem Pierre Brossolettes tragiske afslutning og Hirams død, som den skildres i frimurerlegenden: Begge foretrak at dø frem for at forråde den hemmelighed, de bar på.

Pierre Brossolettes eftermæle

Ved befrielsen var Pierre Brossolette uden tvivl den største skikkelse i modstandsbevægelsen. Men valget faldt i sidste ende på Jean Moulin, som også blev tortureret af Gestapo og døde i juli 1943 under transport til Tyskland. Det var Jean Moulins aske, som general de Gaulle, daværende præsident, besluttede at flytte til Panthéon i 1964. Hvorfor denne relative glemsel omkring Pierre Brossolette? Af flere politiske årsager. Magthaverne ønskede at skabe en mytisk fortælling om befrielsen og ønskede at støtte idéen om en enlig leder af den interne modstand, der kunne modvægte lederen af modstanden i London, altså general de Gaulle. Men hvorfor Moulin frem for Brossolette? Brossolette var utvivlsomt for venstreorienteret, og frem for alt havde han altid ønsket at holde de politiske partier – som han anså for ansvarlige for nederlaget i 1940 – ude af modstandsbevægelsen, mens Moulin havde fundet sig godt til rette med dem. Man kan forestille sig, at visse partiledere bar nag til ham.

Pierre Brossolette foran det Frie Frankrigs emblem

Pierre Brossolette blev ikke desto mindre æret over hele Frankrig, og næsten 500 gader bærer hans navn i hele landet, ligesom adskillige offentlige uddannelsesinstitutioner gør det. Frimureriet stod heller ikke tilbage, da to loger bærer hans navn: Loge Pierre Brossolette-Compagnon de la Libération under Grande Loge de France og logen Pierre Brossolette-Terre des Hommes under Grand Orient de France. Grande Loge navngav også sin cirkel for offentlige foredrag “Condorcet-Brossolette”, og i 2014 døbte de deres store tempel beliggende i Rue Puteaux i Paris til “Temple Pierre Brossolette”.

Relaterede produkter

Kategorier

Frimureri ornamenter (forklæder, bånd, gürler)Ordensbånd & smykkerGaver under €20Forklæder & pakkerSmykkerLogesmykker