Mød Franck Fouqueray

Spørgsmål: Hvad inspirerede dig til at blive forfatter, og hvordan startede din skriveproces?

Franck: En broder, der var blevet en ven, var blevet indviet i en loge i Grand Orient de France GODF, hvor de indvielsesmæssige aktiviteter var blevet erstattet af samtaler om samfundet. Vores udvekslinger og diskussioner overbeviste ham om at fortsætte vejen i et stykke tid. Så en dag sagde han til mig:

“Med din sans for pædagogik burde du skrive til lærlingene for at informere dem og undgå, at de melder sig ud for tidligt.”

Sådan blev “Manuel de survie pour Apprenti voulant démissionner” (Overlevelsesguide for lærlinge, der ønsker at melde sig ud) født i 2014. Det var for 9 år siden, og siden da er tiden gået, og jeg er i øjeblikket ved at færdiggøre min 11. bog.

Derefter lancerede jeg netværket www.onvarentrer.fr, som siden er vokset med sine 6.000 medlemmer; det var for 7 år siden.

Og endelig, for 2 år siden, lancerede jeg sammen med et team på 40 frivillige avisen www.450.fm, som i dag har 7.000 daglige læsere.

Spørgsmål: Kan du fortælle os om din frimureriske baggrund, og hvordan det har påvirket dit forfatterskab?

F: Jeg startede i frimureriet for 20 år siden i en mandeloge. Nogle år senere skiftede jeg til en loge med begge køn, da jeg ikke længere kunne forestille mig kun at arbejde sammen med mænd. Jeg kom fra en verden præget af spiritualiteten i japansk og kinesisk kampsport.

Da jeg kom ind i logen, konstaterede jeg manglen på undervisning. Det er grunden til, at jeg siden har skrevet 2 bøger for at imødekomme behovene hos lærlinge uden instruktør; året efter kom turen til svendene. Da jeg var i gang, og med 3 embedsperioder som logemester i 3 forskellige loger – én i Rite Écossais Ancien Accepté (REAA) og to i Memphis-Misraïm – benyttede jeg lejligheden til at lave en “Manuel de Secours pour les Vénérables très seul en Loge” (Hjælpeguide for logemestre, der føler sig meget alene i logen).

I dag har jeg netop lanceret min 10. bog hos forlaget Numérilivre, som er dedikeret til frimureriet gennem kroppen og til symbolske og energetiske afkodninger: “Les Clés d’une nouvelle Franc-maçonnerie par le corps” (Nøglerne til et nyt frimureri gennem kroppen).

Det er et svar på det, der mangler mere og mere i logerne: følelsen af praksis, der integrerer det materielle og det ikke-materielle. Frimureriet er efter min mening for intellektualiseret og ikke tilstrækkeligt materialiseret.

Spørgsmål: Hvad er din skriveproces? Har du specifikke rutiner eller ritualer, der hjælper dig med at komme i den rette sindstilstand til at skrive?

F: Som en boghandler engang sagde til mig, er jeg en forfatter (auteur) og ikke en skribent (écrivain). Jeg fortæller oplevelser, jeg deler viden. Victor Hugo var en skribent.

For mit vedkommende er det nok for mig at tage en lille time, starte min computer og tage mine hovedtelefoner på for at koncentrere mig om min skrivning. Jeg er heldig at kunne fokusere hurtigt på min tekst. Jeg må indrømme, at det bedste tidspunkt for mig er om aftenen, for alle sover, de sociale medier hviler, min telefon er lydløs… og der bliver alt flydende, så jeg kan skrive.

Jeg bygger en arkitektur, der bliver skelettet i mit værk. Derefter lægger jeg stoffet omkring det og forsøger at være så præcis og afbalanceret som muligt. Jeg kaster idéerne meget hurtigt op på skærmen. Derefter læser og genlæser jeg for at glatte det hele ud, så tekstens musikalitet virker afbalanceret og harmonisk for mig.

Jeg lægger vægt på flere elementer. Blandt disse kan man naturligvis nævne idéen om at formidle indholdet; man skal også tage hensyn til rytmen, valget af ord… Alt dette får mig ofte til at tænke på musikalsk komposition.

Spørgsmål: Hvad mener du adskiller din skrivestil fra andre i din genre, og hvordan formår du at forblive original og innovativ i dit arbejde?

F: Montaigne sagde: “Jeg underviser ikke, jeg fortæller”, det er lidt mit princip. Jeg er heldig at have udviklet en journalistisk skrivestil, meget flydende og let at læse. Det er i dag mere kompliceret at skrive i en balzacsk stil end tidligere, fordi den forventede rytme og den tid, der afsættes til læsning, ikke længere er den samme.

Læseren forventer distraktion, en konstant opvågnen i sin læsning. Han bruger sin tid på at læse korte beskeder og jonglerer med en mængde medie-værktøjer, der formaterer ham og næsten ikke tillader ham at give sig tid til at læse en svulstig og for kompleks tekst.

Så min stil er flydende, det er for formens vedkommende. Hvad angår indholdet, er jeg også her heldig at være pædagogisk, så jeg kan formidle idéer i en ånd af godt humør og glæde. Jeg søger frem for alt at vække lysten hos min læser, men bestemt ikke at vise ham, at jeg er ham overlegen. Jeg forsøger at være den samme i min skrivning som i mit liv.

For mig er skrivning som at tage ordet i logen; hvis taleren beder om ordet for at gentage det, der lige er blevet sagt, eller for at vise sig frem, deler han ikke, han handler egoistisk. Alt ligger i ønsket om at dele. Jo mere man giver, jo mere modtager man; det er interaktivt og multidirektionelt.

Spørgsmål: Hvordan håndterer du skriveblokering, og hvordan forbliver du motiveret, når du arbejder på et langvarigt projekt?

F: Som jeg lige har fortalt dig, er jeg forfatter og ikke skribent. Jeg har derfor ingen problemer med skriveblokering. Jeg er en glad og opfyldt forfatter. Jeg arbejder kun på projekter, der giver mig glæde.

Hvis det er en tvang, betyder det, at jeg ikke er på min rette plads. For at give dig et eksempel: Sammen med en gruppe medsammensvorne bestående af flere dusin søstre og brødre lancerede vi for to år siden en avis, der efter 24 måneder har produceret over 4.000 artikler.

Det er et enormt arbejde med skrivning, korrekturlæsning, opfølgning og animation. Alt dette svarer til at ville skabe et opslagsværk, der aldrig ville få en ende. Hvis glæden ikke er til stede, vil det ikke fungere. Men vi konstaterer med glæde, at læserskaren er der, og vores abonnenter beder om mere. Det er altså det, succes er for mig.

Spørgsmål: Kan du fortælle os lidt om din seneste bog? Hvilke temaer udforsker den, og hvilket budskab håber du, at læserne tager med sig?

F: Jeg har talt lidt om det tidligere. Frimureriet er efter min mening i øjeblikket præget af tvivl og frygt. Det er grunden til, at det desperat klamrer sig til fortiden og stivner. Generelt er det i krisetider, man skal handle, for denne periode er gunstig for forandringer.

Det er derfor, jeg har dissekeret det frimureri, jeg kendte, for at integrere en universel kropslig afkodning, som jeg har studeret med kampsport i over fyrre år. Nogle ser kun i indvielsen en mytisk dramatisering af mental information. I virkeligheden er den fuldstændig indprentet i kroppen og afsløres på ny ved hver indvielsesmæssig sammenkomst.

Hvad skal man også sige om de 4 fødeemner for en frimurer, hvoraf kun to nævnes (fast og flydende)? Hvorfor taler man ikke om tankens orientering og luftens behandling under vejrtrækningsfaserne?

Prøv bare at leve med dårlig luft eller 30 % vejrtrækning i en time og se derefter resultatet af din refleksion eller dine handlinger. Alle disse aspekter er studeret og udviklet i “Les clés d’une nouvelle Franc-maçonnerie par le corps” hos forlaget Numérilivre.

Spørgsmål: Har du nogle råd til spirende forfattere, der starter, og som ønsker at forbedre deres håndværk?

F: Ja, det første råd er et spørgsmål: “Er det, du har at skrive, interessant for din læser?“. Hvis skrivning er et middel til formidling, og indholdet er rigt, er det en smuk gave til læserne.

Derefter ligger det andet punkt i en opmuntring. Ingen stor forfatter har modtaget Goncourt-prisen første gang, de tog pennen. Ingen bliver fremragende ved første forsøg. Man skal derfor polere sin sten og begynde forfra, indtil man bliver rigtig god.

Den polske pianist Arthur Rubinstein sagde i 60’erne: “Hvis jeg ikke spiller en dag, hører jeg det. Hvis jeg ikke spiller to dage, hører min kone det. Hvis jeg ikke spiller tre dage, hører publikum det“. Det er den samme logik med skrivning; man skal øve sig.

Spørgsmål: Hvilke udfordringer har du mødt som forfatter, og hvordan har du overvundet dem?

F: Skrivning er en permanent udfordring. Det handler om udfordringen ved at lykkes med at skrive et læsbart værk. Det er aldrig givet på forhånd. Derefter skal man blive udgivet, og det er ikke lettere, for forfattere er blevet meget talrige siden COVID.

Bøger er investeringer, som skal gøres rentable, og forlæggere har det svært. Markedet er vanskeligt, fordi alt er i forandring i verdenen for skabelse og distribution. Læseren i 2023 kan ikke sammenlignes med læseren i 1980.

BFM havde for nogle år siden en overskrift på en reportage: “på 25 år, dobbelt så mange bøger udgivet, men færre og færre læst”. For mit vedkommende lykkedes det mig at bestå prøven med skrivningen, derefter forlagets prøve ved at skabe Éditions LOL.

Derefter udgav jeg 4 andre værker hos uafhængige forlag for ikke at blive klassificeret i kategorien for selvudgivne forfattere. Alt dette er en lang vej, og man skal tilpasse sig hver ny prøvelse.

Spørgsmål: Har du yndlingsbøger eller forfattere, der har påvirket din skrivestil, eller som har inspireret dig i dit eget arbejde?

F: Ja, faktisk har jeg læst meget tidligere, og forfattere som Stefan Zweig eller Patrick Süskind gav mig lyst til at skrive med samme flydende stil. Da jeg læste Balzac, lovede jeg mig selv aldrig at blive lige så talentfuld… med den samme stil. Det forekommer mig, at enhver kunstner først skal kopiere og derefter reproducere, før han innoverer med sin personlige stil. Barnet gør som sin far, og en dag overgår han ham for at gå sin egen vej.

Spørgsmål: Hvad er dine fremtidige skriveprojekter, og er der andet, du gerne vil dele med dine læsere eller spirende forfattere?

F: Jeg har 3 eller 4 projekter, der ligger i mapperne på min computer. Alt er klar til at starte skrivningen, men det er ikke tiden endnu. I mellemtiden bliver nye bøger udgivet, og alligevel blev disse født under en frokost nogle måneder tidligere, og hop… 3 måneder senere er de i boghandlen. I virkeligheden er skabelsesprocessen ret mystisk. Tingene spirer, skabes og spredes. Det er livets magi. Jeg tror, at enhver kunstner fungerer mere eller mindre på samme måde med en vekslen mellem orden og kaos.

Spørgsmål: Hvad er de vigtigste principper og værdier i frimureriet, som du ønsker at fremhæve i dine bøger?

F: Jeg er en dyb tilhænger af det indvielsesmæssige frimureri. Jeg er klar over, at frimureriet består af en gruppe udøvere, der fordeler sig på den ene side med aktive militante for samfundets forhold og på den anden side udøvere, der arbejder for eksempel med de egyptiske riter, hvis praksisser for nogle kunne sidestilles med trolddom. Alt dette kaldes dog frimureri.

Hvis jeg var født under den Tredje Republik, er der ingen tvivl om, at jeg ville være blevet frimurer for at fremme samfundet. Nu hvor frimureriet er fuldstændig infiltreret af hundredvis af foreninger eller grupper, der er mere aktive og effektive end frimureriet, ser jeg ingen grund til at bruge 2 timer i forklæde på at lytte til tavler, der nogle gange kommer fra Wikipedia. Det gør jeg meget bedre derhjemme, og jeg kommer også derfra lige så næret.

På den anden side interesserer det spirituelle aspekt mig i højeste grad. Jeg taler i min sidste bog om den katolske kirkes tilbagegang i Frankrig gennem 120 år: “I 1900 var 34,5 % af verden kristen; i 2020 er dette tal 32,3 %. Denne relative stabilitet skjuler dog spektakulære ændringer i kristendommens demografi. Tallene afslører, at i 1900 boede 82 % af de kristne i Europa og Nordamerika, og at dette tal i 2020 faldt spektakulært til 33 %. (Kilde: Lausanne Global Analysis; marts 2021; “Er kristendommen ved at skrumpe eller skifte?”; https://tinyurl.com/statistiquesChretiens.)”. Men mennesket kan ikke undvære tro og riter. Hvordan skal det nu tilfredsstille dette behov? Bestemt ikke i logen for at føre samtaler uden indvielsesmæssig interesse om livets afslutning eller GMO’er. Frimurerne udgør i øjeblikket 0,2 % af den franske befolkning. Det betyder, at blandt de 99,08 % af de profane franskmænd har halvdelen skiftet religion siden forrige århundrede, men de er ikke kommet til frimurerne for at nære dette behov. Alligevel ville frimureriet være i stand til at imødekomme dette behov for spiritualitet. Men for at gøre det er det nødvendigt at skabe en ny gren, der kunne imødekomme disse forventninger. Alt dette vil gå sin gang, for der er mange punkter at udvikle.

Spørgsmål: Hvordan udvikler frimureriet sig i din erfaring, og hvordan afspejles det i din skrivning?

F: Jeg har lige svaret dig; samfundet er i forandring, teknologierne går endnu hurtigere, og jeg er en opmærksom iagttager af alt dette. Disse mutationer, kombineret med min personlige udvikling, fører mig til at nære projekter for en endnu større deling. Hvilken skam at holde de gode opdagelser, vi gør, for sig selv.

Spørgsmål: Hvad er det centrale budskab, du ønsker at formidle gennem dine frimureriske bøger?

F: Nøgleordet er præcis indeholdt i min sidste titel: “Les Clés d’une nouvelle Franc-maçonnerie par le Corps” (Nøglerne til et nyt frimureri gennem kroppen). Min nuværende opgave er ikke let, for nutidens værker fordeler sig i tre hovedkategorier. Der er bøger om frimureri-forskning, bøger, der gentager det, der er blevet skrevet hundredvis af gange gennem 3 århundreder, og endelig bøger om fremtidsperspektiver. At foreslå en historiebog kan være interessant i intellektuel forstand, men det bringer på ingen måde vores kunst videre. Det er bare et lys på fortiden, der giver os mulighed for at forstå, hvad vi har gjort indtil nu. Hvad angår at genudgive for n’te gang en bog om et emne, der allerede er behandlet, kan det sikkert fungere, men det bringer intet særligt for udviklingen. Hvis vi sammenligner med bøger om fremtidsperspektiver, er de ikke lette, fordi de er stærkt anfægtet af de gamle, de konservative og puristerne. Innovatorerne har ikke altid et let liv.

Hvad angår det centrale budskab, ville det sandsynligvis være…: “Gå hurtigt hen og abonner på 450.fm, hvis du vil læse tværgående, universel information uden forudindtagethed”. Jeg har en følelse af, at visse frimurerhuses proselytisme snarere indespærrer end frigør deres medlemmer. Det er nødvendigt at komme ud af prædikenen for at træde ind i gennemsigtighedens æra. Hvis du tror, jeg overdriver, så vid, at visse lydigheder i Frankrig åbenlyst boykotter 450.fm og opfordrer deres medlemmer til at gøre det samme via cirkulærer. Når man når til dette niveau af dumhed og frygt, skal man ikke undre sig over, at så mange frimurere melder sig ud efter nogle få år. Det er også beviset på, at gennemsigtighed i kommunikation endnu ikke er normen. I mellemtiden er det den, vores avis har valgt, og vi har ikke til hensigt at ændre orientering i de kommende år.

Spørgsmål: Hvilke råd ville du give til en frimurer, der ønsker at skrive en bog om frimureriet?

F: Jeg ved ikke, hvad jeg kunne sige til ham udover… Gå i gang og gør som alle andre, du vil famle i starten, og det vil gå bedre derefter. Det er ganske enkelt læring.

Spørgsmål: Er internettet og digitale værktøjer dukket op som værktøjer, der kan hjælpe dig?

F: Åh ja! Jeg ville sandsynligvis aldrig have skrevet så meget, hvis computeren ikke havde eksisteret. Derefter er det takket være internettet, at mine publikationer er blevet mere præcise, mere komplette. Før skulle man tage på biblioteket for at tjekke noter, datoer, referencer. I dag er alt hurtigere og mere præcist. Derefter, til distributionen, har mine bøger alle et personligt websted.

Det er altså et direkte middel til at gøre sig kendt og sælge online uden mellemled. Man kan også tale om sociale medier til at promovere nyheder. Ja, længe leve internettet, længe leve de sociale medier.

Spørgsmål: Er der andre punkter, du ønsker at tage op, som du ikke har haft mulighed for at uddybe i de foregående spørgsmål?

F: En gennemsnitlig frimurerbog trykkes generelt i omkring 300 eksemplarer. En forfatter modtager 8 % fra sin forlægger efter et år eller to, generelt fra det 301. eksemplar. Således indbringer et værk, der kan tage flere måneders arbejde, økonomisk set mere eller mindre 500 € efter 600 salg, hvorfra der skal trækkes sociale afgifter. Man forstår hurtigt, at når det gælder frimureri, er der få forfattere, der tjener penge eller gør det til deres erhverv. Ikke alle kan hedde Jacques Ravenne eller Éric Giacometti.

Hvad angår berømmelse, så spørg enhver frimurer om at nævne 5 frimurerforfattere; efter den tredje bliver det kompliceret. Det er altså et mikromarked, der svarer til at blive økonomisk aktør i en by med samme befolkningstal som Saint-Etienne eller Toulon. Ingen kan blive millionær på så lille et område.

Således skal den eneste motivation for at skrive til frimurerverdenen være styret af følelsen af deling og broderskab. Glæden ved at formidle, kort sagt. Vores biblioteker og andre boghandlere tæller omkring 15 til 18.000 frimurer-titler ud af en bibliografi på omkring 135.000 bøger. Du kan tydeligt se, at vi kun er en lille dråbe vand. Lad os derfor være beskedne.

Relaterede produkter

Kategorier

Frimureri ornamenter (forklæder, bånd, gürler)Ordensbånd & smykkerGaver under €20Forklæder & pakkerSmykkerLogesmykker