Med over femten års erfaring i frimureriske smykker, forklæder og regalier kender hun håndværket og traditionerne til bunds og videreformidler dem med stolthed.
Laura Ingalls Wilders liv
Laura Ingalls Wilders liv var begivenhedsrigt og udfordrende, præcis som det var for mange amerikanske nybyggerfamilier. Laura blev født den 7. februar 1867 i Pepin, Wisconsin. Hun var det andet barn i en søskendeflok på fem: Mary Amelia, Laura Elizabeth, Caroline Celestia (kaldet Carrie), Charles Frederick (døde som spæd) og Grace Pearl. Hendes familie, der virkede ganske almindelig, var dybt forankret i den amerikanske historie: Hendes far, Charles Philipp Ingalls (1836-1902), var efterkommer af Delano-familien, som præsident Franklin Delano Roosevelt (1882-1945) også stammede fra. Han var desuden fjern slægtning til præsident og general Ulysse S. Grant (1822-1885). Hendes mor, Caroline Lake (1839-1924), født Quiner, var direkte efterkommer af Richard Warren, en af de pilgrimme, der ankom med Mayflower i 1620.
I 1869 forlod familien Wisconsin for kortvarigt at bosætte sig i Missouri, derefter i Kansas i 1870, for så at vende tilbage til Wisconsin i 1871. I 1874 flyttede de til Walnut Grove (Minnesota), hvilket udgør rammen for størstedelen af tv-serien.
To år med dårlig høst tvang familien til at emigrere til Burr Oak (Iowa) i 1876, hvor de arbejdede på et hotel i omkring et år. I løbet af 1877 vendte de tilbage til Walnut Grove, hvor Charles arbejdede som slagter og blev fredsdommer. I 1879 fik han job ved jernbanen, og familien flyttede igen, denne gang til De Smet (Dakota). Her tilbragte Charles, Caroline og deres datter Mary, som var blevet blind, resten af deres liv.
Charles og Caroline Ingalls’ familie. I midten, stående, ses Laura.
Det var i De Smet, at Ingalls-børnene endelig kunne gå fast i skole, men da Caroline havde været lærerinde, var de ikke uden kundskaber. I december 1882 blev Laura selv lærerinde, selvom hun endnu ikke var fyldt 16 år. Hun underviste i to år, men i 1885 giftede hun sig med Almanzo Wilder (1857?-1949), bror til hendes tidligere lærerinde, og måtte opgive sin karriere. Gifte kvinder havde nemlig ikke tilladelse til at undervise på det tidspunkt.
Den 5. december 1886 fødte Laura datteren Rose, men skæbnen var hård ved det unge par. I 1888 blev Almanzo Wilder delvist lam efter et voldsomt tilfælde af difteri og måtte bruge stok resten af livet. I 1889 fik parret endnu et barn, som døde tolv dage efter fødslen. Derefter fulgte en række katastrofer: brande, der ødelagde deres lade og senere deres hus, samt flere tørkeperioder. I 1890, tynget af gæld og udmattelse, tog Wilder-familien hen for at få kræfterne tilbage hos Almanzos forældre i Spring Valley (Minnesota), hvorefter de flyttede til Florida i håb om et mildere klima for Almanzo. Klimaet viste sig at være for fugtigt, og i 1894 drog de videre til Mansfield (Missouri).
I Mansfield begyndte livet endelig at lysne: De købte et stykke uopdyrket land nær byen, solgte først tømmer og udviklede derefter æbleplantager, mejeridrift og hønseavl. De opnåede en velstand, de aldrig før havde kendt. Laura engagerede sig i byens foreningsliv, blev talskvinde for landbrugsorganisationer og blev anerkendt som ekspert i hønseavl.
I 1911 bad avisen Missouri Ruralist Laura om at skrive en artikel, hvilket førte til, at hun blev fast klummeskribent i omkring 15 år. I sine artikler behandlede hun emner som familieliv, landmændenes levevilkår, verdensudstillingen i 1915, Første Verdenskrig og forbedringen af kvinders rettigheder.
Butik udgiver og formidler fortællinger og vidnesbyrd om livet i logen. Se kollektionen.
I 1930 indsendte Laura et selvbiografisk manuskript om sin barndom til sin datter, Rose Wilder Lane (1886-1968), som var blevet forfatter og journalist. Roses forlag, Harper & Brothers, var meget interesseret og foreslog blot, at fortællingen blev udvidet og titlen ændret til “Det Lille Hus i den Store Skov”. Det var under denne titel, at Lauras første selvbiografiske roman udkom i 1932. Mellem 1933 og 1943 fulgte syv andre værker, som udgør sagaen om familien Ingalls. Det var titlen på den tredje bog, “Det Lille Hus på Prærien” (1935), der blev den generiske titel for hele serien. Flere andre skrifter af Laura Ingalls Wilder blev udgivet efter hendes død, herunder hendes dagbog fra tiden mellem De Smet og Mansfield samt “De Fire Første År” (1971), som betragtes som det niende bind i sagaen.
Lauras litterære succes sikrede Wilder-familien økonomisk, og de tilbragte deres sidste år i fred og ro i Mansfield. Efter at have solgt det meste af deres landbrug, beholdt de kun lidt dyrehold samt blomster- og grøntsagsdyrkning. Almanzo Wilder døde i 1949, og Laura, der led af svær sukkersyge og hjerteproblemer, fulgte ham den 10. februar 1957. De er begge begravet i Mansfield.
Laura Ingalls Wilders familie og frimurerverdenen
Som vi skal se, tilhørte flere medlemmer af Laura Ingalls Wilders familie frimureriet eller selskaber med frimurerisk inspiration. Dette aspekt af familiehistorien er relativt ukendt for offentligheden og fortjener nærmere opmærksomhed.
Det er tydeligt, at Ingalls-familiens konstante flytninger ikke var gunstige for et varigt engagement i nogen forening. Men fra 1879 fandt familien endelig stabilitet i De Smet. Det var i logen i De Smet, at Charles Ingalls blev optaget som frimurer i 1885. Hans kone Caroline og deres datter Carrie blev medlemmer af Eastern Star i 1891. Og i 1893 blev Charles Ingalls og Laura optaget i Eastern Star-kapitlet.
Laura og Almanzo Wilder
Laura besøgte kun kapitlet i De Smet i ét år, da hun og hendes mand forlod byen i 1894. Men hun fortsatte sit engagement i Mansfield og blev tilknyttet byens Eastern Star-kapitel i 1897. Hun bestred poster som embedsmand over femogtyve gange og var tre gange “Worthy Matron” (kapitlets formand). Hendes mand, Almanzo, blev optaget som frimurer i Mansfield i 1898 og sluttede sig til Eastern Star i 1902. De forlod ordenen i 1931, sandsynligvis fordi de ikke længere kunne betale kontingentet efter depressionen i 1928.
Smykker tilhørende Eastern Star-ordenen og amerikanske loger er en del af vores katalog. Se kollektionen.
Det virker indlysende, at værdierne “familie, tro, uddannelse, næstekærlighed, mod, uafhængighed, patriotisme, styrke og selvforbedring”, som Eastern Star formidler, var de værdier, Laura Ingalls Wilder forsvarede hele sit liv, selv før hun blev medlem af ordenen. Og hun stoppede aldrig med at fremme dem i de andre klubber, hun var medlem af.
Laura Ingalls Wilders politiske og religiøse sindelag
Disse værdier guidede også hendes engagement som borger og hendes politiske holdninger. Hun var demokratisk orienteret, men tog afstand fra partiet efter “New Deal”-politikken, som Franklin Delano Roosevelt lancerede for at modvirke konsekvenserne af depressionen i 1928. Hun kritiserede ham for for stor indblanding i borgernes privatliv, og sammen med sin datter, Rose Wilder Lane, kan hun tælles blandt pionererne i den amerikanske libertære bevægelse i det 20. århundrede.
Laura Ingalls Wilder
Laura Ingalls Wilder forsvarede også kvinders rettigheder og var en kvinde, der var forud for sin tid. Det er interessant at bemærke, at Lauras optagelse i Eastern Star fandt sted samme år, som Maria Deraismes og Georges Martin i Paris indviede seksten kvinder og lagde grundstenen til det blandede frimureri. Hun markerede sig også ved at tage afstand fra raceadskillelse og skabte skandale i Mansfield ved offentligt at give hånd til en sort mand, hvilket dengang var helt utænkeligt.
