Christophe Ravel, Stormester for GOS

Pia Poulsen
Med over femten års erfaring i frimureriske smykker, forklæder og regalier kender hun håndværket og traditionerne til bunds og videreformidler dem med stolthed.

Christophe Ravel

Meget Respektable Stormester for Grand Orient de Suisse (GOS)

Hvornår blev du optaget? Hvad er din baggrund i frimureriet?

Jeg blev optaget den 26. februar 2009 i den Respektable Loge Le Labyrinthe i Geneve-området (www.le-labyrinthe.ch), en af logerne under Grand Orient de Suisse (www.g-o-s.org). Derefter fulgte jeg den klassiske vej for enhver frimurer. Jeg blev Svend og senere Mester, da mine brødre vurderede, at tiden var inde. I den periode bestred jeg flere embeder i min loge, indtil jeg i 6018 blev valgt til Værdig Mester for min loge, en post jeg beholdt indtil starten af 6022. Min tid som Værdig Mester varede lidt længere end normalt, primært på grund af Covid-perioden. Set i bakspejlet var denne tid meget interessant; den tvang os til at genopfinde os selv og engagere os fuldt ud i en dynamisk retning. Efterfølgende indsendte jeg mit kandidatur og blev valgt af mine brødre i GOS til posten som Meget Respektable Stormester i slutningen af 6022.

Hvad inspirerede dig til at ønske at blive en del af frimureriet?

Jeg tror ikke, man kommer til frimureriet helt ved et tilfælde, i hvert fald ikke hvis man deler dets værdier. Det skylder vi vores forældre og det samfund, vi er vokset op i. Begreberne Frihed, Lighed og Broderskab har altid givet genlyd hos mig, og jeg har altid betragtet det fremmede, som jeg har mødt på mine rejser, som en enorm rigdom. Jeg tror, at jorden var frugtbar, da jeg fik min første kontakt med frimureriet. Uden at vide det, omgav jeg mig med flere frimurere, indtil den dag, hvor en af dem åbnede sig for mig. Min frimureriske rejse begyndte der. Mange går glip af denne indvielsesvej, selvom de har de rette værdier. Vi burde kommunikere mere om, at frimureriet er åbent for alle, uanset ansøgerens baggrund.

Hvad tager du med dig fra din indvielsesvej indtil i dag?

Mange øjeblikke af opdagelse, broderskab og selvransagelse. De første skridt i frimureriet er altid utrolige. Der er så meget nyt, at man normalt er helt overvældet. Hvis jeg skal fremhæve ét vigtigt element set i bakspejlet, så er det arbejdet med overlevering. I århundreder er dette arbejde foregået uden afbrydelse. Efterhånden som vi gør fremskridt, bliver vi bevidste om, at arbejdet ikke kun er rettet mod os selv, men også mod andre. Vi er således både værktøjet og materialet. Der findes utallige eksempler, især når man har haft tillidsposter, men jeg vil give dig et eksempel, som var grundlæggende og illustrerer min pointe.

Da jeg var en ung Svend, inviterede min fadder, Daniel, mig til at lave min egen stok. Projektet tiltalte mig, så jeg gik ud og skar en gren fra et træ i hans have. Efter at have ladet træet tørre og arbejdet på det i flere måneder, afsluttede jeg arbejdet ved at udskære en storslået ugle på toppen. Efter over hundrede timers arbejde stod jeg der med en fantastisk stok – min stok! Nogen tid senere var det tid for min fadder til at lære mig, hvad overlevering er, ved at opfordre mig til at give min stok videre til den næste Svend i logen. At give videre er at give af sig selv, en del man holder af, til gavn og glæde for en anden. Det handler ikke om at skille sig af med noget, man ikke kan lide eller ikke længere har brug for. Det var ikke let at tage det skridt; det krævede tid til refleksion at blive overbevist om vigtigheden af denne symbolske handling. Da arbejdet med mig selv var gjort, gav jeg med glæde stokken videre i håbet om, at den nye Svend en dag selv ville udføre denne handling. Arbejdet er sjældent færdigt…

Hvad betyder frimureriet for dig personligt? Og hvilken indflydelse har det på dit privatliv?

Tolerance og broderskab. Det er i mine øjne essensen af frimureriet og en sand frimurer. Indflydelsen er stor, da jeg er involveret i flere projekter på samme tid. Mellem mit frimureriske liv og mit professionelle liv kan man sige, at jeg er en hyperaktiv person. Måske for meget, men det er et valg, jeg har truffet, og som jeg ønsker at stå ved. Frimureriet har lært mig vigtigheden af begrebet engagement. Engagement i at gøre sit bedste, både hvad angår indhold og form. Det er et engagement over for andre, men frem for alt over for sig selv. Jeg forsøger med mine midler at holde fast i det og ikke nøjes med det tilstrækkelige, hvis jeg mener, jeg kan gøre det bedre. Hvis man tilføjer den schweiziske mentalitet… så er det uden tvivl en krævende opgave. Jeg forsøger at løfte den ved at være frivillig.

Kan du kort præsentere Grand Orient de Suisse?

Grand Orient de Suisse er en liberal og adogmatisk lydighed, der blev skabt i 1959. Den udmærker sig ved en stor autonomi for de enkelte loger. Den anerkender alle frimurere som ligeværdige, uanset hvilken lydighed de tilhører. Logerne under Grand Orient de Suisse er frie til at arbejde til ære for Verdens Store Arkitekt eller ej. De påtvinger ingen tro og er ikke tvunget til at have Bibelen eller en anden såkaldt “hellig” bog liggende. Vi har loger, der arbejder i de forskellige schweiziske sprogregioner, og enkelte loger på fransk territorium i Lyon. Desuden er Grand Orient de Suisse, en mandlig lydighed, i konstant kontakt med mandlige, blandede og kvindelige lydigheder, og hver af dens loger er fri til at modtage søstre på besøg. Endelig hviler Grand Orient de Suisse, som alle liberale lydigheder, på den absolutte samvittighedsfrihed og tilslutter sig som stiftende medlem to internationale organisationer: Clipsas (grundlagt i 1961), som samler omkring hundrede lydigheder fra alle kontinenter, og Den Europæiske Frimureralliance (grundlagt i 2004), som samler 35 europæiske lydigheder. GOS er således en frimurerisk lydighed, der er fuldt integreret i vores verden med sine schweiziske karakteristika, som bidrager til dens særpræg.

Hvilke ritualer praktiseres primært i Grand Orient de Suisse?

Grand Orient de Suisse er en “multi-ritual” lydighed. Det betyder, at den samler loger, der arbejder med forskellige ritualer. Fem ritualer er i dag i brug i Grand Orient de Suisse: Det Franske Ritual, Den Gamle og Anerkendte Skotske Ritus, Det Rektificerede Skotske Ritual, Ruchon-ritualet og Schröder-ritualet. I det tysksprogede Schweiz er Schröder-ritualet dominerende. I det fransktalende Schweiz og i Ticino praktiserer logerne Den Gamle og Anerkendte Skotske Ritus, Det Rektificerede Skotske Ritual, Det Franske Ritual og Ruchon-ritualet (en variant af Den Gamle og Anerkendte Skotske Ritus).

Hvor mange brødre samler Grand Orient de Suisse i dag?

En stor institution med et begrænset antal medlemmer, da vi er omkring 350. Dette tal, som kan virke usædvanligt lavt sammenlignet med andre “Grand Orients”, er efter min mening resultatet af en vis konservatisme, der har hersket længe. Denne indstilling har i dag ændret sig markant, og Grand Orient de Suisse er på en måde ved at gennemgå sin egen revolution. Vi har besluttet at kommunikere mere bredt om vores aktiviteter, men frem for alt at udstyre os med effektive kommunikationsmidler. Det er en meget smuk lydighed, rig på sine forskelligheder, som helt klart fortjener at blive kendt. Jeg er derfor ret rolig omkring udviklingen af medlemstallet i GOS i de kommende år.

Hvordan interagerer I med andre lydigheder eller organisationer?

Vi har regelmæssig kontakt med mange lydigheder. Der er de berømte konventer, hvor vi inviterer hinanden. Vi har mange venskabstraktater, som vi plejer gennem udvekslinger og besøg. Endelig er der de internationale frimurerorganisationer som Clipsas eller AME. Og så er der de nære bånd. I Schweiz har vi skabt FMLS (Schweizisk Liberal Frimureri), som samler GOS, GLFS (Den Kvindelige Storloge i Schweiz) og FSDH (Schweizisk Forbund af Le Droit Humain). FMLS arrangerer hvert andet år et blandet og inter-lydighedssymposium om et samfundstema. I 6023 foreslog jeg flere samfundsemner, og flertallet blev enige om temaet konspirationsteorier. Vi arbejdede derfor sammen en hel dag om dette emne og udarbejdede en rapport. Udover disse elementer arrangerer vi konferencer, hvor vi inviterer alle brødre og søstre, uanset deres lydighed. Vi arbejder således sammen på tværs af vores særpræg. Der er et projekt, som jeg foreløbigt har kaldt “Det universelle frimureris sommerskole”. Det ville handle om at organisere en konferencecyklus i Geneve omkring et tema. Ideen ville være at lykkes med at samle alle lydigheder i et fælles projekt. Det er måske et lidt utopisk projekt, men et jeg vil forsøge at realisere næste år.

Hvad er de vigtigste principper og værdier i frimureriet for dig?

Personligt plejer jeg at sige, at en god frimurer er en, der har hjertet på det rette sted. Jeg er personligt følsom over for spørgsmål vedrørende diskrimination. Jeg er meget glad og stolt over, at princippet om ikke-diskrimination er indskrevet i vores grundlæggende tekster. Uden at være politiske kan vi ikke acceptere nogen form for diskrimination hos os; det ville være i modstrid med vores grundlæggende værdier.
I hvilket år blev du Stormester for Grand Orient de Suisse?
Jeg blev Stormester i november 6022, og jeg har lige afsluttet mit første år, mens jeg skriver disse noter. En Stormester i GOS sidder i princippet i tre år ad gangen, men hvert år skal medlemmerne ved en afstemning beslutte, om de vil fortsætte med den pågældende Stormester. Det er øjeblikket for alle til at tage stilling til den foreslåede retning eller vælge en ny. Mine brødre besluttede den 11. november sidste år under vores konvent i Zürich at genvælge mig til posten for det kommende år.

Hvordan er din oplevelse som Stormester? Hvad tager du med dig indtil videre? Før og under?

Jeg er lidt frustreret over ikke at kunne gøre mere. Min profane aktivitet begrænser mine handlinger delvist. Jeg forsøger under alle omstændigheder at gøre mit bedste med mine midler. Heldigvis er der et team. En Stormester er ikke alene. Jeg har et sammentømret team omkring mig, der er bevidst om vores udfordringer. Ligesom posten som Værdig Mester kræver rollen som Stormester, at man kan lytte og give en retning. Jeg tror, man skal have gjort sig erfaringer som Værdig Mester for at være forberedt. I min loge er der flere tidligere Stormestre, så jeg kan også drage nytte af deres råd til at udføre min mission. Generelt konsulterer jeg ret regelmæssigt og beder om godkendelse fra Ordensrådet til vigtige punkter. Ideen er ikke at bede om tilladelse, men frem for alt at undgå faldgruber og sikre, at alle er engagerede i samme retning. Jeg konstaterer en stærk enhed blandt os alle og en stor respekt. Vi arbejder til gavn for vores brødre og forklarer vores fremgangsmåder. Og her igen, hvis et vigtigt punkt kræver vores logers godkendelse, så konsulterer vi dem og følger afstemningsresultatet. Vi er en decentraliseret lydighed, og intet er mere suverænt end logernes mening. Intet hokuspokus, i sidste ende er det deltagelsesdemokrati, for jeg tager alle de impulser, jeg får, med i mine overvejelser. Jeg handler derefter ud fra, hvad jeg mener er i Grand Orient de Suisses interesse.

Hvad ønsker du at implementere i løbet af denne periode?

Jeg har naturligvis nogle fokusområder for visse emner. Jeg har foreslået retninger, som efter udvekslinger og debatter har fået flertallets opbakning. For dette første år, der primært var rettet indad, handlede det om at sikre sammenhængskraften blandt medlemmerne og sørge for, at vores lydighed fik moderne kommunikationsmidler, så vi kan indtage vores rette plads i verden. År to vil være mere rettet udad, ligesom Svenden.

Hvilke mål er allerede implementeret, som du ønsker at forfølge? Er der et emne, der ligger dig særligt på sinde?

Mine forgængere har alle arbejdet på at etablere vores idealer. Man skal handle i kontinuitet og, hvis muligt, have flere operationelle handlinger og lykkes med at gøre dem, der allerede er på plads, permanente. Det handler for vores Ordensråd om at animere vores lydighed, så alle medlemmer er stolte af at være en del af den. Vi er ved at lancere kommunikationsværktøjer, så det bliver vigtigt at bruge dem regelmæssigt. Vi er en smuk institution, der gemmer sig for meget. Selvom enhver er fri til ikke at afsløre sig selv, forekommer det mig vigtigt for en lydighed som vores at kommunikere om sin indsats. Vi arbejder også på mange aktuelle emner; i år har vi behandlet konspirationsteorier, informationskrig osv. Snart vil vi behandle geopolitiske ændringer gennem en konference organiseret omkring Alain Bauer (https://my.weezevent.com/GOS). Vi vil også i starten af næste år behandle tilbageleveringen af kunstværker plyndret under kolonitiden, og vi vil på et eller andet tidspunkt behandle spørgsmål om diskrimination. Kort sagt, vi sparer ikke noget emne væk, uanset om det er samfundsmæssigt eller specifikt for vores lydighed. Jeg tror, det er et tegn på dens gode helbred, og at den bevæger sig roligt i retning af fremskridt.

Er internettet og digitale værktøjer dukket op som værktøjer, der kan hjælpe jer? Og hvordan har de været gavnlige eller tværtimod ufordelagtige?

Vi er et gammelt selskab, der skal tilpasse sig vores tid. Det var vores mål for det første år af mandatperioden. Vi er ved at opgradere de digitale værktøjer i Grand Orient de Suisse. Jeg inviterer dig til at besøge vores nye hjemmeside www.g-o-s.org og tilmelde dig vores nyhedsbrev for at følge vores aktiviteter. I denne proces handler det om ikke at efterlade de ældre. Vi har derfor oprettet en “helpdesk”, et assistancecenter på lydighedsniveau. Alle brødre vil med tiden kunne komme i kontakt med denne service, som vil have til opgave at hjælpe dem med at installere og bruge de moderne værktøjer, vi implementerer. Det næste skridt bliver også at opdatere en blog kaldet “Les cahiers bleus” samt at hjælpe logerne med at få deres egen hjemmeside og støtte dem i deres kommunikation. Det er en overgang, der kræver energi og tid, men den vil bære frugt på sigt. Som med alle værktøjer kan vi møde vanskeligheder, hvis vi bruger dem forkert. Det handler om at opstille en ramme, så denne kommunikation er kontrolleret, og vi vil håndtere eventuelle vanskeligheder bedst muligt. Vores idealer er ædle, det handler om at forklare dem og dermed give mindre plads til fantasier. Under alle omstændigheder tror jeg ikke, at det er i vores samfunds interesse kun at lade mørket få ordet.

Er der et emne, som du mener ikke bliver taget tilstrækkeligt op i logernes refleksionstemaer?

Der er ingen tabuer hos os, og logerne fungerer virkelig som en gruppe, når de arbejder sammen om et studieemne. De Værdige Mestre i vores loger har denne meget vigtige rolle at spille, så medlemmerne kan føle deres tilhørsforhold til vores lydighed. Vi er en decentraliseret lydighed, og dette formidlingsarbejde er afgørende. Vi vil snart konsultere vores loger, så de kan fastlægge de store projekter, der skal føres for at sikre en lykkelig udvikling af Grand Orient de Suisse i fremtiden.

Hvordan udvikler frimureriet sig for at tilpasse sig den moderne verdens forandringer?

Vi er uden tvivl for diskrete i en verden, der stiller os daglige udfordringer. Den særligt livlige periode, vi lever i lige nu, bekræfter kun dette. Vi er i en periode med ændringer i de geopolitiske balancer, hvilket ikke vil være uden effekt på de universalistiske værdier, vi forsvarer. En liberal og adogmatisk lydighed som vores skal vide, hvordan man interagerer med verden omkring sig og lade sin stemme høre. Selvfølgelig skal man bevæge sig fremad med refleksion, men det forekommer mig vigtigt at lade vores værdier høre og forsvare dem.

Hvordan ser du på frimureriets fremtid?

Fremtiden handler om at opfinde den, sagde St. Exupéry til os. Den vil være et spejlbillede af vores engagement og vores dynamik. Valgene truffet af de Værdige Mestre, medlemmerne af Ordensrådet og Stormesteren er afgørende.

Hvad skal man gøre for at komme ind i en loge?

“Banke på templets dør”, som det faste udtryk siger. I vores moderne verden, hvis du ikke kender en frimurer personligt, er det nok at ansøge online på vores hjemmeside https://grand-orient-suisse.org/devenir-franc-macon/ og eventyret vil begynde.