Med over femten års erfaring i frimureriske smykker, forklæder og regalier kender hun håndværket og traditionerne til bunds og videreformidler dem med stolthed.
Den Røde Kors Orden af Konstantin inden for det ridderlige frimureri
Det er velkendt, at frimureriets fascination for riddergrader stammer fra Michel de Ramsays berømte tale, som vi kender i to versioner (1736 og 1737). Denne tale førte eksplicit frimureriet tilbage til korstogene, hvor korsfarerne angiveligt skulle have skjult deres tro under frimureriets symboler. Interessen for denne legende rettede sig hurtigt mod tempelridderne, hvis tragiske skæbne fangede fantasien og gav anledning til formodninger om, at de besad en fabelagtig hemmelighed. Men også Malteserridderne, som vi finder i York-riten, spiller en rolle.
Den Røde Kors Orden af Konstantin er inspireret af en langt mindre kendt og mindre prestigefyldt orden: Den Hellige og Militære Konstantin-orden af Sankt Georg, hvis eksistens de fleste mennesker må indrømme, at de er uvidende om. Denne orden blev grundlagt omkring 1520 i Venedig af brødrene Angelo, der stammede fra en albansk adelsfamilie, som flygtede fra Konstantinopel under tyrkernes erobring i 1453. Ordenen blev anerkendt af paven i 1545, og det arvelige stormesterembede tilhørte Comnenus-familien, en vigtig byzantinsk adelsfamilie, som flere østlige kejsere stammede fra. Gennem forskellige dynastiske ændringer endte ordenen som en æresorden under huset Bourbon-Begge Sicilier, hvor den i dag er opdelt i to grene.
Denne orden, der alt i alt er en mindre aktør i ridderordeners historie, hviler på en legende om, at den blev grundlagt af kejser Konstantin selv efter fundet af det Sande Kors, og at den derfor skulle være kristenhedens ældste militære orden. Da ingen religiøs og militær orden eksisterede i det byzantinske rige, er der udelukkende tale om en legende, som senere blev overtaget af ordenens frimureriske version.
Oprindelsen af Den Røde Kors Orden af Konstantin
Den frimureriske udgave af Den Røde Kors Orden af Konstantin opstod i 1865 i England. Man læser undertiden, at den skulle have eksisteret i England omkring 1780, men da der findes flere ældre grader med titlen Røde Kors (såsom Ridderne af Babylons Røde Kors, den irsk-skotske modpart til Orientens Ridder), er det svært at fastslå. Det virker for os usandsynligt, at en så anekdotisk ridderorden som Konstantin-ordenen af Sankt Georg skulle have interesseret engelske frimurere omkring 1780. Den orden, vi kender i dag, stammer derimod fra 1865, under den franske og engelske okkultismes storhedstid, hvor alt var tilladt i forsøget på at stifte nye, ofte meget fantasifulde ordener.
Robert Wentworth Little
Den Røde Kors Orden af Konstantin blev således grundlagt i 1865 af en besynderlig skikkelse, Robert Wentworth Little (1838-1878), som mange ikke tøver med at betragte som en charlatan og fantast. Han blev født i Dublin i 1838, emigrerede til England i 1855, blev optaget som frimurer i 1861 og var meget aktiv i Royal Arch-kapitlerne og Mark-frimureriet. Han stiftede på kort tid Den Røde Kors Orden af Konstantin (1865), Societas Rosicruciana in Anglia (1867), Misraïm-riten (1870, opløst i 1871) og Ancient Archaeological Order of Druids (1874). Vi lader læseren dømme om denne meteoriske og produktive karriere, hvis væsentligste aktiviteter ikke hviler på noget seriøst eller verificerbart grundlag.
Ordenens organisation og legender
Den Røde Kors Orden af Konstantin består af tre grader (Ridder-Murer, Præste-Murer og Fyrste-Murer) samt to tilknyttede ordener: Den Hellige Gravs Orden og Sankt Johannes Evangelistens Orden. Logesmykket til de tre første grader er efterligninger af dem fra Konstantin-ordenen af Sankt Georg, hvilket beviser, at Little havde kendskab til dem.
Ordenens legende fører den tilbage til kejser Konstantin, som angiveligt grundlagde den efter sejren over kejser Maxentius ved den Milviske Bro i 312. Ifølge den almindeligt accepterede legende viste Kristi monogram (kristogrammet) sig for Konstantin før slaget, og han hørte en stemme sige “In Hoc Signum Vinces” – ved dette tegn skal du sejre. Han lod fremstille en fane med kristogrammet (Labarum) og malede tegnet på sine soldaters skjolde; det var dette tegn, der sikrede ham sejren og adgangen til det kejserlige embede. Hvilken forbindelse har denne historie til frimureriet? Ingen, udover at legenden, som læses op for modtageren af den første grad, fortæller, at Konstantin var indviet i mysterierne fra Collegia Artificium, de romerske håndværkerlaug, som kan betragtes som en form for frimureri før tid.
Konstantin ved slaget ved den Milviske Bro
Den Hellige Gravs Orden er knyttet til Den Røde Kors Orden af Konstantin. Den refererer til de riddere, der i 1099 blev organiseret af Godfred af Bouillon som en milits med til opgave at beskytte de hellige steder. Men legenden i ritualet fortæller os, at Den Hellige Gravs Orden i virkeligheden blev grundlagt i 329 af den hellige Helena, kejser Konstantins mor, som under en pilgrimsrejse til Det Hellige Land havde fundet det Sande Kors.
Hvad angår Sankt Johannes Evangelistens Orden, er dens legende ret klodset. Den begynder med at berette, at kejser Julian den Frafaldne beordrede genopbygningen af Jerusalems tempel. Det er historisk dokumenteret, at denne kejser, i sit forsøg på at modarbejde kristendommens udbredelse, som havde fået fodfæste i Rom siden år 313, favoriserede de gamle kulter og beordrede templet genopbygget; men byggeriet blev opgivet ved hans død. Gradens legende, delvist inspireret af Royal Arch-legenden, fortæller, at arbejderne under byggeriet fandt et underjordisk hvælv, hvor den, der steg ned, opdagede en bog indsvøbt i linned – selve Johannesevangeliet. Ud fra dette fund udledte ridderne, at Gud ikke ønskede genopbygningen, da denne bog fremstiller templets ødelæggelse som et guddommeligt dekret.
Legenden om Sankt Johannes Evangelistens riddere fortsætter ved – ligesom i Ramsays tale – at minde om, at frimureriet blev brugt af korsfarerne til at skjule deres hemmeligheder. Som eksempel viser legenden, at beretningen om Hirams død blot var en symbolsk fremstilling af Kristi død. Det er mange mysterier for til sidst at lande på den mest klassiske kristne tro og påstå at opdage Johannesevangeliet, som ellers har været udstillet i logen lige siden lærlingegraden!
Den Røde Kors Orden af Konstantin og dens to tilknyttede ordener danner et meget mærkværdigt system, som næppe har nogen sammenhæng udover venerationen for kejser Konstantins rolle og fremme af en helt klassisk og traditionel form for kristendom. Man kan med rette stille spørgsmålstegn ved relevansen af dens tilstedeværelse blandt frimureriets tilknyttede organer, da den ikke bidrager med noget specifikt frimurerisk element. Ritualet for Sankt Johannes Evangelistens riddere bebuder ellers afsløringen af “frimureriets ultimative mål”: Det er vi langt fra!
