Den frimureriske Delta

Oprindelsen af den frimureriske Delta

Hvorfra har frimureriet lånt symbolet med Deltaet, prydet med et øje eller undertiden det guddommelige tetragram på hebraisk (יהוה, det vil sige YHWH)? Det stammer tydeligvis fra den kristne tradition. Det er sikkert, at Deltaet, i form af en ligesidet trekant, er et talende symbol på den treenige Gud. Lad os ikke glemme, at selvom frimureriet primært udviklede sig i det 18. århundrede, opstod det i det 17. århundrede, i den periode vi kalder barokken. I baroktiden brugte både den katolske kirke og kirkerne fra reformationen ofte Deltaet prydet med det hebraiske tetragram, eller undertiden øjet, til at dekorere deres kirker og altre.

Men idéen om den guddommelige treenighed, undertiden symboliseret ved en trekant, er langt ældre end kristendommen. Egypten ærede sine guder i form af triader, hvoraf den mest kendte er dannet af Osiris, Isis og Horus, men den, der er mest sigende for frimurere, er uden tvivl Memphis-triaden: Ptah (“Den der skaber” = Visdom), hans hustru Sekhmet (“Den mægtige” = Styrke) og deres søn Nefertum (“Skaberprincippets skønhed” = Skønhed). Det indiske pantheon er domineret af Brahma, skaberen, Vishnu, bevareren, og Shiva, ødelæggeren. I Persien frembringer Ahura Mazda, det transcendente princip, to modsatrettede principper: Spenta Mainyu (Helligånden) og Angra Mainyu (eller Ahriman, den onde ånd). Man kunne i det uendelige opremse eksempler på triader i gamle civilisationer.

Det guddommelige tænkt i form af en treenighed og symboliseret ved trekanten optræder også hos de græske filosoffer: Ifølge Plutarch symboliserede filosoffen Xenokrates gud ved en ligesidet trekant, som er perfekt, da den er udstyret med lige vinkler og sider; genierne (det vil sige exceptionelle mennesker, helte…) blev sammenlignet med ligebenede trekanter med ufuldstændig perfektion; hvad angår almindelige dødelige, var de blot skalene trekanter.

Deltaet i frimureriet

Næret af kristen kultur lånte de første frimurere Deltaet fra barokkens billedsprog, men der var ikke tale om et simpelt æstetisk plagiat. Som geometrisk figur tilbød trekanten dem et rationelt og abstrakt symbol på guddommeligheden, og den passede perfekt på Verdens Store Arkitekt – en forestilling, der undertiden er teistisk, men oftest deistisk, hvormed de betegnede Skaberprincippet fra et mere filosofisk end religiøst synspunkt.

Frimureriet baserer en stor del af sin symbolik på tal og geometri. Trekanten indtager derfor en fremtrædende plads, da det er den første geometriske figur. Tallet tre er derfor det første tal, som frimureren møder, allerede fra lærlingegraden.

Den frimureriske Delta er måske den mest indlysende materialisering af det ternære princip i frimureriet, i det mindste i de kontinentale riter, hvor det er placeret ved logens Orient, over den Ærværdige Mester, og ofte også optræder på dennes collier. Det lysende Delta, der oplyser logen, er oftest prydet med et øje, men undertiden (især i de højere grader) kan det bære det hebraiske tetragram. Det er værd at bemærke, at i den Rektificerede Skotske Rite bærer det lysende Delta intet symbol, men er omgivet af lysstråler med indskriften “Et tenebræ eam non comprehenderunt”, en hentydning til 5. vers i 1. kapitel af Johannesevangeliet (“et lux in tenebris lucet, et tenebræ eam non comprehenderunt”, og lyset skinner i mørket, og mørket har ikke forstået det).

Hvilken trekant skal man bruge?

Hvad skal proportionerne af dette Delta være? I logerne og på frimureriske dekorationer kan man se alt muligt. Men to trekanter synes at skille sig ud: den ligesidede trekant og trekanten konstrueret med det gyldne snit, det vil sige en ligebenet trekant med en topvinkel på 108° og de to modstående vinkler på 36°. Der er her ikke tale om æstetiske overvejelser, men om symbolsk fortolkning.

Den ligesidede trekant (obligatorisk i den Rektificerede Skotske Rite) lægger vægt på det Højeste Væsens perfektion i sig selv, og den ligebenede trekant, konstrueret med det gyldne snit, afspejler mere den geometriske orden, der styrer universet, den universelle og naturlige lov. Man kunne derfor forestille sig, at den ligesidede trekant passer bedre til loger med en teistisk eller kristen sensibilitet, og den anden til loger, der er mere deistiske eller rationalistiske. Men det ville utvivlsomt være en karikatur, for trekantens symbolik transcenderer denne skelnen. Man kunne derimod overveje at bruge den ligesidede trekant i lærlingelogen og reservere trekanten konstrueret med det gyldne snit til svendene, som har opdaget det gyldne snit med den flammende stjerne.

Deltaets allestedsnærværelse i frimureriet

Selvom den frimureriske Delta ved første øjekast kan virke som blot et symbol på Verdens Store Arkitekt, er det ikke tilfældet, da den ternære struktur er allestedsnærværende i frimureriet. Den frimureriske Delta kan således symbolisere mange andre ternære begreber, mere filosofiske eller moralske, såsom Fortid-Nutid-Fremtid, Visdom-Styrke-Skønhed, Tanke-Handling-Realisering, og kan minde om ordsproget “Tænk godt, tal godt, handl godt”.

Relaterede produkter

Kategorier

Frimureri ornamenter (forklæder, bånd, gürler)Ordensbånd & smykkerGaver under €20Forklæder & pakkerSmykkerLogesmykker