Med over femten års erfaring i frimureriske smykker, forklæder og regalier kender hun håndværket og traditionerne til bunds og videreformidler dem med stolthed.
En erklæring udarbejdet forud for COP21
Verdenserklæringen om menneskehedens rettigheder blev skrevet i 2015 i forbindelse med den 21. partskonference under FN’s rammekonvention om klimaændringer (COP21), som blev afholdt i Paris. Konferencen var et vigtigt øjeblik for international miljødiplomati med det primære mål at vedtage en global aftale om begrænsning af den globale opvarmning. I den forbindelse gav præsident François Hollande den tidligere miljøminister Corinne Lepage til opgave at formulere en tekst, der skulle fremme en universel etisk tilgang til udfordringerne vedrørende bevarelse af planeten, solidaritet mellem generationer og menneskelig værdighed.
Corinne Lepage (i midten) og François Hollande (til højre)
Corinne Lepage, advokat og engageret personlighed gennem flere årtier inden for miljøret, samlede en arbejdsgruppe bestående af jurister, eksperter og repræsentanter for internationale institutioner. Den resulterende tekst er bevidst kortfattet og tilgængelig, så den kan vedtages eller støttes af en bred vifte af aktører, uanset deres kultur, politiske styreform eller retssystem.
Valget af betegnelsen “erklæring” refererer til en type symbolsk dokument uden bindende juridisk værdi, men som bærer en etisk eller filosofisk retning. Den indskriver sig i traditionen for store universelle tekster, ligesom Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder fra 1789 eller Verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948, vedtaget af De Forenede Nationer.
Siden offentliggørelsen er Verdenserklæringen om menneskehedens rettigheder blevet oversat til flere sprog og udbredt bredt til nationale og internationale institutioner. Den er blevet præsenteret i forskellige fora, herunder UNESCO, og er blevet støttet af adskillige regeringer, lokale myndigheder og civilsamfundsorganisationer.
En arkitektur der forbinder rettigheder og pligter
Et af de særprægede elementer ved denne erklæring er den balance, den foreslår mellem seks grundlæggende rettigheder anerkendt for menneskeheden og seks tilsvarende pligter, formuleret symmetrisk. Denne tilgang har til formål at forbinde anerkendelsen af rettigheder med et krav om ansvar, både individuelt og kollektivt.
De seks grundlæggende rettigheder:
- Retten til et sundt miljø:
Hvert menneske, nuværende og fremtidigt, anerkendes som indehaver af retten til at leve i et miljø, der er gunstigt for dets sundhed, trivsel og udvikling. - Retten til en ansvarlig, retfærdig og bæredygtig udvikling:
Denne ret understreger vigtigheden af en udvikling, der respekterer naturlige balancer, og som er optaget af social retfærdighed og solidaritet mellem generationer. - Retten til bevarelse af globale fællesgoder:
Visse elementer af verdens naturarv — såsom klimaet, havene, luften, ferskvand og biodiversiteten — betragtes som uafhændelige goder, der skal beskyttes for hele menneskeheden. - Retten til fred:
Fred er angivet som en væsentlig betingelse for menneskelivet og beskyttelsen af planeten. - Retten til biologisk og kulturel mangfoldighed:
Mangfoldigheden af kulturer og livsformer anerkendes som en rigdom, der skal bevares og respekteres. - Retten til information og deltagelse:
Denne ret garanterer alle adgang til miljøoplysninger og muligheden for at deltage i beslutninger, der har indflydelse på fællesskabet.
De seks tilsvarende pligter:
-
Respektere livet i alle dets former:
Menneskeheden opfordres til at anerkende livets iboende værdi og handle med respekt over for det. -
Ikke skade andre eller miljøet:
Denne pligt angiver et generelt princip om ikke-skade, både over for individer og økosystemer. -
Samarbejde med andre folk og generationer:
Solidaritet, samarbejde og dialog mellem kulturer præsenteres som betingelser for det fælles bedste. - Handle med retfærdighed og fairness:
Ressourcer og ansvar skal deles retfærdigt i overensstemmelse med principper om global retfærdighed. -
Bevare planeten og dens naturlige balancer:
Menneskeheden opfordres til ikke at overskride kritiske økologiske grænser. - Handle med samvittighed og ansvar:
Denne pligt kalder på, at enhver måler konsekvenserne af sine handlinger og udviser dømmekraft.
Samlet set danner disse rettigheder og pligter en moralsk ramme, der har til formål at fremme en kollektiv bevidsthed om globale udfordringer i et etisk og intergenerationelt perspektiv.
En tilslutning i forlængelse af institutionel støtte
Grand Orient de Suisse og Grande Loge Traditionnelle Symbolique d’Afrique er nu blandt de mange enheder, der har udtrykt deres støtte til Verdenserklæringen om menneskehedens rettigheder. Deres underskrifter blev offentliggjort i anledning af tekstens tiårsjubilæum, som blev fejret ved en international konference arrangeret i Genève i FN’s lokaler den 13. maj 2025.
Denne begivenhed, der stod i kontinuitetens og tekstens udbredelses tegn, samlede forskellige personligheder fra den politiske, foreningsmæssige og akademiske verden. Flere institutioner fornyede eller bekræftede ved denne lejlighed deres tilslutning til erklæringen og understregede dens rolle som et referencedokument inden for moderne etisk refleksion.
Underskrift af erklæringen af Advokatsamfundet i Marseille, 2017
I denne sammenhæng indgår deltagelsen fra Grand Orient de Suisse og Grande Loge Traditionnelle Symbolique d’Afrique i en bredere dynamik for anerkendelse af de principper, der er udtrykt i erklæringen. Denne tekst, der er åben for underskrift fra enhver enhed, der ønsker at bekræfte dens værdier, har modtaget talrige støttetilkendegivelser siden 2015, både fra stater, internationale organisationer, lokale myndigheder og civilsamfundsaktører – og nu også fra frimurerloger.
En gradvis udbredelse i forskellige rum
Siden offentliggørelsen er Verdenserklæringen om menneskehedens rettigheder blevet bragt ind i mange rum for refleksion og samarbejde. Den er blandt andet blevet præsenteret for FN’s Generalforsamling, Europa-Parlamentet, UNESCO og i adskillige mellemstatslige eller ikke-statslige dialogfora. Lokale myndigheder i Frankrig og i udlandet har også vedtaget støtteerklæringer eller anerkendelse af teksten.
Dens udbredelse har været understøttet af en kontinuerlig kommunikationsstrategi, herunder publikationer, konferencer, workshops og møder. Hjemmesiden dedikeret til erklæringen tilbyder den fulde version af teksten, oversat til flere sprog, samt en opdateret liste over underskrivere.
Erklæringens tilstedeværelse i varierede sammenhænge – uddannelse, bæredygtig udvikling, diplomati, kultur – viser dens tværgående formål. Den præsenterer sig som et fleksibelt instrument, der kan bruges af enhver aktør, der ønsker at indgå i en global etisk dynamik.
Konklusion
Verdenserklæringen om menneskehedens rettigheder, født i forbindelse med COP21 og båret af et ønske om etisk konvergens på globalt plan, fortsætter med at tiltrække forskelligartet støtte. Dens struktur baseret på sammenhængen mellem rettigheder og pligter, dens ikke-bindende karakter og dens tilgængelighed muliggør dens vedtagelse eller støtte fra mange institutionelle aktører.
Underskrifterne fra Grand Orient de Suisse og Grande Loge Traditionnelle Symbolique d’Afrique tilføjes denne dynamik ved at indskrive disse to frimurerloger i en proces for tilslutning til de principper, der er angivet i teksten. Denne deltagelse sker inden for en frivillig og åben ramme, der er i overensstemmelse med erklæringens ånd, hvis hovedmål fortsat er fremme af en delt bevidsthed om udfordringerne forbundet med menneskehedens og planetens fremtid.
