Victor Schoelcher og afskaffelsen af slaveriet

Victor Schoelchers liv

Victor Schoelcher blev født i Paris den 22. juli 1804. Hans far, der var af alsacisk afstamning, ejede en porcelænsfabrik. Det var sandsynligvis i 1822, at han blev optaget i den parisiske loge “Les Amis de la Vérité” (Sandhedens Venner) under Grand Orient de France. Denne loge var kendt for at være en af de mest progressive og republikanske i den første tredjedel af det 19. århundrede.

Omkring 1830 rejste Schoelcher til Cuba for at repræsentere familievirksomheden, og det var her, han for første gang blev konfronteret med slaveriets virkelighed, hvilket chokerede ham dybt. Da han vendte tilbage til Frankrig, blev han journalist og pamfletskriver. Efter at have arvet familievirksomheden i 1832, solgte han den for at hellige sig forfatterskab og aktivisme – ikke kun for afskaffelsen af slaveriet, men også for andre sociale og politiske emner såsom uddannelse og afskaffelse af dødsstraffen.

Victor Schoelcher i 1833

I 1840 og 1841 vendte Schoelcher tilbage til Antillerne, og denne gang blev han overbevist om, at afskaffelsen af slaveriet skulle gennemføres øjeblikkeligt. Han rejste også i flere afrikanske lande samt i Grækenland, hvilket kun styrkede hans anti-slaveri-overbevisninger. Fra 1845 skrev han talrige artikler for at forsvare en øjeblikkelig afskaffelse af slaveriet mod dem, der blot ønskede en “humanisering” af det. I 1847 samlede han sine artikler om emnet i værket “Histoire de l’esclavage pendant ces deux dernières années” (Historien om slaveriet gennem de sidste to år). De politiske uroligheder, der brød ud samme år, gav Schoelcher muligheden for at nå sit mål.

Julimonarkiet, der ellers lovede at være et liberalt styre, blev gradvist mere autoritært grundet parlamentarisk ustabilitet og talrige opstande. Louis-Philippe nægtede stædigt at overveje den almindelige stemmeret, som republikanerne krævede, og blev stadig mere upopulær. I 1847 forbød regeringen politiske møder og forsøgte samtidig at forbyde hærens officerer at være medlemmer af frimureriet, som altid blev betragtet som en kilde til uro.

UDFORSK Butik >

Fra juli 1847 begyndte republikanerne at organisere banketter over hele Frankrig, inspireret af revolutionens banketter, for at omgå forbuddet mod politiske møder. Regeringen forsøgte igen at modarbejde dette. Det var forbuddet mod en banket, der skulle have været afholdt i Paris den 19. februar 1848, som fik bægeret til at flyde over. Den blev udskudt til den 22. februar, men blev derefter aflyst af arrangørerne, hvilket fik regeringen til at tro, at de havde vundet.

Men de mest radikale republikanere gav ikke op. En af arrangørerne, Armand Marrast (1801-1852), oppositionsleder og redaktør af avisen “Le National” samt medlem af Grand Orient de France, opfordrede pariserne til oprør. Den 22. februar samledes over 3.000 mennesker for at marchere mod Palais Bourbon med anti-regeringsslagord. Den 23. februar skød hæren mod folkemængden, og den 24. blev situationen uholdbar: Over for oprørernes pres trak hæren sig ud af Paris. Da tropperne, der skulle bevogte Tuilerierne, udviste fjendtlighed, og generalerne ikke så nogen udvej, abdicerede Louis-Philippe den 24. februar til fordel for sit barnebarn, greven af Paris, før han drog i eksil i England.

Magten lå dog allerede hos republikanerne, der havde indtaget Palais Bourbon. Selvom mange moderate deputerede var villige til at acceptere hertuginden af Orléans som regent, blev den anden franske republik udråbt den 24. februar 1848 af Adolphe Lamartine (1790-1869), en digter, akademiker og politiker med tætte bånd til frimurerne.

Schoelcher var en del af den midlertidige regering under Lamartine som understatssekretær for flåden og kolonierne. Denne regering sad kun fra 24. februar til 9. maj 1848, men det var nok til, at Schoelcher den 27. april 1848 fik vedtaget dekretet om afskaffelse af slaveriet. Det var faktisk tredje gang, Frankrig afskaffede slaveriet. Et første dekret var blevet underskrevet i 1315 af Ludvig 10., men Ludvig 13. genindførte det i 1642 i de franske Antiller. Revolutionen afskaffede slaveriet i 1794, men Napoleon genindførte det i 1802. Dekretet iværksat af Schoelcher blev endeligt.

Afskaffelse af slaveriet i 1848

Da den midlertidige regering blev erstattet af en eksekutivkomité, blev Schoelcher valgt som deputeret for Martinique den 9. august 1848 og senere for Guadeloupe den 24. juni 1849, som en del af “La Montagne” – de socialdemokratiske kræfter på den yderste venstrefløj. I december 1849 blev Louis-Napoléon Bonaparte (1808-1873), nevø af Napoleon 1., valgt som Frankrigs første præsident. Ved valget i 1850 blev Schoelcher genvalgt som deputeret for Guadeloupe.

Men den 2. december 1851 gennemførte Louis-Napoléon et statskup for at indføre det andet franske kejserrige og udråbe sig selv til kejser under navnet Napoleon 3. Schoelcher var en af lederne af modstandskomitéen sammen med den berømte forfatter Victor Hugo (1802-1885) og kæmpede endda på barrikaderne. Som de fleste republikanske ledere blev Schoelcher landsforvist og valgte at gå i eksil i London. Han vendte først tilbage efter Napoleon 3.’s abdikation som følge af slaget ved Sedan i 1870. I marts 1871, netop genvalgt som deputeret for Martinique, forsøgte han uden held at mægle mellem Versaillais-styrkerne og Pariserkommunen.

Som deputeret og fra 1875 som livsvarig senator for Martinique fortsatte han kampen for de sager, der lå ham på sinde: afskaffelse af dødsstraffen, obligatorisk og gratis uddannelse for alle, samt kvinders og børns rettigheder.

Schoelcher forblev ugift og barnløs. Han døde i Houilles nær Paris den 25. december 1893 og blev begravet på Père-Lachaise-kirkegården i Paris. Hans jordiske rester blev overført til Panthéon i 1949. Mange pladser, gader og gymnasier bærer i dag hans navn.

Victor Schoelchers frimurerkarriere

Victors karriere var hverken uafbrudt eller særlig flittig. Alligevel ser det ud til, at hans forståelse for frimureriet i høj grad inspirerede hans engagement. “Les Amis de la Vérité”, logen hvor han blev optaget, var en af de mest progressive i Grand Orient de France. Det var endda en af de få loger, der deltog aktivt i “Les Trois Glorieuses” – revolutionen i 1830, som styrtede Karl 10. og indsatte Louis-Philippes konstitutionelle monarki.

Denne loge, der havde tætte bånd til datidens hemmelige politiske selskaber, herunder Carbonari-bevægelsen, blev endeligt opløst i 1833. Derefter findes der ingen spor af Schoelchers frimureraktivitet. Han optræder først igen i en loge i 1844, hvor han blev tilknyttet logen “La Clémente Amitié”, en af de mest republikanske loger under julimonarkiet. Han blev dog kun i nogle få måneder. “La Clémente Amitié” kritiserede for åbenlyst Grand Orient de Frances konservatisme og krævede en reform af ordenen gennem sin nye mester, François-Timoléon Bègue-Clavel (1798-1852), hvilket førte til en alvorlig krise. Logen blev først opløst af Grand Orient, men straffen blev senere ændret til en to måneders suspension. 17 medlemmer blev dog ekskluderet, herunder Schoelcher. Han tilsluttede sig ingen andre loger før sit eksil i London i 1851. I London havde han sandsynligvis kontakt med logen “Les Philadelphes”, men intet beviser, at han frekventerede den regelmæssigt.

Victor Schoelcher i sine senere år

Efter sin hjemkomst fra eksil i 1870 holdt han kontakt med frimurere, der delte hans kampe, men han kom sjældent i logerne. Han kan have besøgt logen “La Renaissance des Émules d’Hiram” i 1870’erne og overværet optagelsen af Jules Ferry og Émile Littré i “La Clémente Amitié” i 1875. Men arkiverne fra disse to loger indeholder ingen spor heraf. Ligeledes læser man undertiden, at Schoelcher skulle have hjulpet Maria Deraismes (1828-1894) med at blive optaget i 1882 – en ceremoni, der blev startskuddet til det blandede frimureri “Le Droit Humain”. Selvom det er sandt, at Schoelcher kendte Maria Deraismes fra feministiske kredse, findes der intet bevis for, at han spillede nogen rolle i denne optagelse.

Relaterede produkter

Kategorier

Frimureri ornamenter (forklæder, bånd, gürler)Ordensbånd & smykkerGaver under €20Forklæder & pakkerSmykkerLogesmykker