Med over femten års erfaring i frimureriske smykker, forklæder og regalier kender hun håndværket og traditionerne til bunds og videreformidler dem med stolthed.
Vaterpasset fuldender lodlinjen
Vaterpasset fuldender lodlinjen, da det er baseret på det samme grundlæggende princip (søgen efter det vertikale), men tilføjer det horisontale. Konkret kan vaterpasset i frimureriet have to former. Den mest almindelige form for vaterpas i kontinentale frimurer-riter er en retvinklet vinkel, hvis to arme er forbundet med en tværstang, hvilket danner et stort A med en lodsnor hængende fra vinklen. I angelsaksiske frimurer-riter har det snarere form som et udarbejdet omvendt T. I begge tilfælde er det horisontale fast, og det vertikale, angivet af lodsnoren, er bevægeligt.
Vaterpasset kan ikke gå forud for lodlinjen, da den horisontale linje, det virtuelt tegner, naturligvis afhænger af lodlinjens rethed. Symbolsk set er det derfor logisk, at lodlinjen er Lærlingens domæne, og vaterpasset er Svendens. Lærlingen skal først stige ned i sig selv og have opdaget det vertikale for endelig, som Svend, at kunne åbne sig mod verden gennem det horisontale. Frimureren, der først er koncentreret om selverkendelse, kan ikke stoppe der, men må åbne armene for at handle i verden. Krydsningen af det vertikale og det horisontale giver således det symbolske billede af et menneske med spredte arme, ligesom Leonardo da Vincis Vitruvianske menneske. Denne krydsning skaber naturligvis også et kors, et universelt symbol, som det ville være forkert kun at forbinde med kristendommen.
Butik får fremstillet Templets værktøjer i træ, herunder vaterpasset. Se kollektionen.
Vaterpasset inviterer os derfor til ikke at spænde vognen foran hesten! At ville handle og være nyttig for sine medmennesker er meget fint. Men hvis fundamentet ikke er korrekt, hvis det ikke først er defineret af det vertikale, som repræsenterer vores rette plads i verden, vil vores arme ikke være i vinkel, vores horisontalitet vil være en illusion, og vores handling vil være ineffektiv.
Vaterpasset, symbolet på Lighed
Allerede i det 18. århundrede tog frimureriske ritualer fat på vaterpasset fra en anden vinkel, som ikke strengt taget er symbolsk, men snarere allegorisk: Vaterpasset ville således repræsentere Lighed. Men denne lighed var stadig meget forsigtig og teoretisk og vedkom knap nok andre end frimurerne selv: I logen blev alle stillet på lige fod, og man skelnede ikke længere mellem aristokraten og den jævne borger. I Frankrig blev denne frimureriske lighed markeret ved, at alle mestre bar sværd, et privilegium der i det civile samfund var forbeholdt adelen. Men uden for logen må man konstatere, at denne lighed oftest forblev en død bogstav. Det var først i det 19. århundrede, at frimurerne, især i Frankrig, tog idéen om social lighed alvorligt og engagerede sig i sager, som man kunne kalde socio-politiske.
Er det til social eller endda politisk handling, at vaterpassets symbol inviterer os? Nogle frimurere har forstået det sådan. Men ikke alle er enige i at fortolke frimureriet på denne måde.
Så hvilket lighedsbegreb kan man sige, at vaterpasset er symbol på? Bestemt ikke en naiv generel lighed, som kun er en abstraktion uden fundament i virkeligheden. I menneskeheden, ligesom i dyreriget generelt, findes der ingen naturlig lighed: Nogle er stærke, nogle er svage, nogle er rovdyr, nogle er byttedyr… Men menneskeheden stopper ikke der: Bevidste om at dele den samme skæbne, har medlemmerne af den menneskelige familie i varierende grad udviklet en sans for retfærdighed, rimelighed og dermed lighed i rettigheder og behandling.
